FOLKELIGE GRUNDTANKER

K. Hvad giorde du der, og hvor begav du dig hen
derfra? E. Da jeg seglede omkring i Havet, fandt
jeg et Marsvin. K. Nu kommer du med noget nyt,
endog begge Deele findes i Havet, men ieg vil
vide din Kaas derfra. E. Jeg drog fra Marsvin til
Marsvin. K. Der er io lutter Marsvin. E. Der er
flere under Bølgerne. K. Jeg gad vidst den Vei,
du søgde, da du drog fra Marsvinene. E. Jeg kom
straks til en Træsknub. K. Hvad Vei tog du
derfra? E. Jeg drog fra Knubben til Stubben. K.
Der maae have været mange Træer paa dette
Sted, mens du kalder alle dine Beedestæder
Træer. E. Der ere flere i Skovene. K. Sig mig,
hvor reiste du hen derfra? E. Derfra trængde jeg
mig giennem de store afhuggede Eege i
Skovene, og, da jeg der hvilede mig, slikkede
Ulvene, som vare blevne mætte af døde Kropper,
det yderste af mit Gevær. Der blev Jernet slaaet
af Kongens Spydstage, det er FRIDLEVS
SØNNESØN. FRODE tilstod nu, men ERIK
forlangede en Belønning, fordi han paa en
forblommet Maade havde sagt ham Sandheden,
at det var ham, som havde dræbt ODDO.
Dronningen bifaldt hans Begiering, saa at
Kongen trak et prægtigt Armbaand af, og gav
ham. Paa samme Tid erindrede han og, at ERIK
havde overvundet GREP i Ordstrid, og spurgde
om Indholden af deres Samtale. ERIK svarede: at
han havde beskyldt ham for Horereie, og at GREP
for ham havde maattet tilstaae sin skammelige
Omgang med Dronninge, som paa Kongens
Tilspørgsel derom, blev rød, og skammende
tilstod sin Brøde. Hvorpaa Kongen overlod
Straffen til hendes egen Dom. GREP tænkde da
at redde sig og hende af denne Forlegenhed, ved
at rydde den fortredelige Aarsag af Veien, sprang
til, og vilde stikke ERIK igiennem, men blev i det
samme giennemboret af hans Broder ROLLER. Da
begyndte alle GREPS Brødre at rase paa
Bersærkeviis, og vilde enten dræbe ham og alle
hans Folk, eller og han skulde møde dem i
Kampen med 10 andre Kæmper. Hertil svarede
ERIK: De Syge bør søge Raad, de svagsynede
bør see paa det behagelige og liflige. Med en
svag Kniv bør man skiere i Leddet; men, da det
er godt at udsette det onde, saalænge man kan,
begierer jeg 3 Dages Frist, og en Oksehud af
Konge. FRODE svarede da: det var billigt, at den