FOLKELIGE GRUNDTANKER

Disse NORS Erobringer gave NORGE en
anden Skikkelse endog i RELIGIONEN, som for
den Tid uden Tvil var den gamle vidt udbredte
JOTISKE; thi man har ingen Aarsag at troe, at
ASERNES GUDELÆRE OG TRO have til den Tid
giort stor Fremgang i NORGE. NOR indførte der
DEN JOTISKE THORs eller sin Faders i
JOTUNHEIM som en Gud anseete Dyrkelse, som
efter den Tid bestandig VAR DE NORSKES
ØVERSTE GUD, hvilken Vankundighed siden har
sammenblandet med ASA–THOR, saa at disse 2
Guddomme ansees for een. NOR selv dyrkedes
og i Fremtiden som en Gud, og forveksles NIORD
DEN RIGE. Man har og givet ham SKADA til Kone,
og NIORDS MAGT, HERREDØMME og EGENSKABER
forveksles i EDDA øiensynlig med dennes. Fra
denne første NORGEs Ene–Regent nedstammede
derefter de fleste NORGES REGENTERE, indtil de
bleve fordrevne af YNGLINGE–ÆTEN. Af ham
menes og NORGE at have faaet Navn.
NORDALBINGIEN,
HOLSTEEN, saa kaldet af dens Beliggenhed
Norden for ELVEN.
NORGE,
SAA KALDET EFTER NOR, strakde sig tilforn langt
videre end nu. Dets ældste Grændser vare
GOTH–ELVEN op til VÆNEREN og EIDASKOV
udenom VÆRMELAND til BOTNEN indtil
GANDVIKEN, og indbefattede VÆRMELAND,
NORDLAND
LAPLANDE.
og de SVENSKE OG RUSSISKE
NORMANNER,
SAA KALDTES DE SVÆRME AF ALLE SLAGS
NORDISKE FOLK, som droge ud og plyndrede
meest i TYDSKLAND, FRANKERIGE og især ved
NORDHAVETS KYSTER, nedsatte sig i
NORMANDIE, og endelig erobrede NEAPOLIS og
SICILIEN.
NORNER,
TIDENS OG SKIÆBNENS GUDINDER omtrent
ligesom PARKERNE, troedes stese at sidde ved