FOLKELIGE GRUNDTANKER

travede om mellem Ilden til den største Grav,
som var hendes FADER ANGANTYRS, kaldte paa
ham, og bad om hans berygtede SVÆRD
THYRSING, som havde tilhørt SVAFURLAMI, og var
forfærdiget af DVERGEN DVALIN. ANGANTYR
vaagnede da op i Graven, og holdt med hende en
Samtale, som er Indholdet af en deilig Sang i
HERVARAR SAGA, hvori han foreholdt hende dette
rosende Foretagende, nægtede at have
SVÆRDET, og bad hende søge til Skibene igien.
Dog skiøndt Graven aabnedes og udskiød stærke
Ildflammer, forblev hun, og uagtet Faderens
Forsikring, at dette Sværd vilde nesten ødelægge
hendes heele Afkom, overhængde hun ham dog,
indtil hun fik det, dog med Formaning at vogte
sig for begge ders Egge, som var forgiftede. Hun
sagde derpaa Farvel til hendes Faders Gienfærd,
kom til Stranden, og saae ved Dagbrækningen, at
alle Skibene vare borte; thi Søerøverne var
skræmte bort af Tordenen og Ilden. Hun maatte
da forblive paa Øen, indtil hun fandt Leilighed at
komme bort, flakkede længe om, og kom endelig
til den gamle KONGE GODMUNDR I
GLÆSISVELLUR, hvor hun under sit paatagne
Navn forblev Vinteren over. Der hialp hun
eengang Kongen til rette i Skaktavle, da han
havde slemt Spil, og, da imidlertid en af
Hoffolkene drog THYRSING ud, som hun under
Spillet, havde lagt fra sig, og rosede det, hug
hun ham ihiel, fordi dette Sværd, hver Gang det
blev trukket, stedse vilde have Mandeblod. For
denne Gierning maatte hun flye derfra; men blev
dog siden gift dog siden gift med GODMUNDRS
SØN HØFUDR, som hun længe levede med, og
fødde 2 SØNNER ANGANTYR OG HEIDREKR, af
hvilke den sidste især lignede Moderen i
Stivsindighed, og andre slemme Egenskaber, og
derfore havde hendes fortrinlige Yndest. See
HEIDREKR!
HIALMAR HIIN HUGPRUDE,
EN AF DEN SVENSKE KONGE YNGVES KÆMPER. Da
ANGANTYRS BRODER HIORVARDR i Selskab med
sine Brødre friede til YNGVES Dotter, stod han og
forlangede hende af Faderen fremfor disse
fremmede, der kun vare bekiendte af deres
Ondskab og Voldsomheder. Faderen tvivleraadig