FOLKELIGE GRUNDTANKER

ekrigede dem. Dette Navn bruges tillige om de
for ASERNES Ankomst i Landet boende JOTER.
ILLAUGE GRYDARFOSTRI,
EN SØN AF SVIDI OG HILLDUR voksede op med
DEN DANSKE FYLKES KONGE I SKAANE RINGs
Søn SIGURD, som han vel overgik i alle mandlige
Øvelser, Styrke og Smidighed, men kom dog i
saa fortrolig Venskab med, at de i modnere Alder
indgik i Fostbrødrelag, og blandede Blod
sammen. Denne Yndest, som ILLAUGE stod i hos
Kongens SIGURD, fortrød BIØRN Kongens
fornemste Raadgiver og Landværnsmand paa, og
søgde at sværte ham hos RING og SIGURD. Da
denne nogen Tid efter fik af sin Fader Skib at
søge Berømmelse med til Søes gav Faderen ham
BIØRN og ILLAUGE skiøndt mod hans Moders
Villie med. De seglede da tilsammen først til
ØRKNØER og SKOTLAND, hvor de holdt slemt
Huus og giorde rigt Bytte; men, da SIGURD om
Høsten vilde segle hiem, bleve de overfaldne af
en svær Storm, kom i stor Nød, og bleve endelig
forslagne ind i SANDVIKEN, hvor de lagde op for
at vente efter god Bør. Der bleve de alle saa
forfrosne, at BIØRN befalede ILLAUGE at roe over
Fiorden og under sit Hoveds Forliis at skaffe Ild,
men lovede ham tillige en Ring, om han skaffede
den. ILLAUGE roede da bort, og kom paa den
anden Side af Fiorden til en Bierghule. Det var
da mod Aften. Han hørde en svær Trampen paa
Marken, og i det samme kom den der boende
Heks hiem. Hun saae hæslig ud, havde en slem
skurvet Næse, og Fraaden løb hende af Munden.
Hun havde stort Skieg, skallet Hoved, og var
meget underlig klædt, thi Klæderne naaede foran
lige ned til Tæerne, men bag ved kun til
Hofterne. Hendes Øine vare grønne, og Ørene
bedækkede begge Kinder. Hun spurgde Illauge
om hans Navn og Ærende, og fik til Svar: at han
vilde hente Ild hos hende. Da sagde GRYDUR,
ikke faaer du Ild hos mig, før du siger mig 3
uimodsigelige Sandheder, og kan du giøre det
straks, skal du ligge hos min Dotter, men vil du
ikke det, bryder jeg lidet efter, om BIØRN fryser
ihiel. Derpaa fremkom en overmaade deilig Pige,
som han uagtet hendes Taushed straks fattede
Kierlighed til. Da sagde ILLAUGE hende 1) at