FOLKELIGE GRUNDTANKER

HLER (LÆ), uden hvis Tilladelse han modtog
Riget, sendte Bud til ham og lod ham hilse. I sin
Regiering opfyldte han trolig ATISLEs Befaling,
var ondskabsfuld, grum, stolt, uretfærdig, tog fra
de trængende og gode for at give onde og rigere
Handlangere, gav ubillige Love og plagede
Almuen. En indfaldende Dyrtid og deraf følgende
Hungersnød anledigede SNIO at forbyde al
Ølbrygning over hele Riget, og ikke at drikke Øl,
hvortil i de Tider, da stærkt Øl var den
fornemmeste Drik, brugdes mere Korn end til
Brød. En Dranker søgde at eludere Kongens
strænge Lov ved at søbe Øllet, og, da dette
ogsaa blev ham forbudet, brød han Brød i Øllet,
og spiisde sig drukken. Dette lod SNIO ham
forbyde under Livsstraf. Men nu bryggede og
drak han aabenbare, og svarede ved næste
Tiltale: at Kongen maatte frygte for at døe af
Hunger, og at der ikke skulder være Øl nok til
hans Gravøl, hvilket Svar giorde SNIO saa
undseelig, at han ophævede Forbudet. Endelig
tog den dyre Tid saaledes til, at man ved THINGE
besluttede meest efter to unge Mænds EBBES og
AAGES Tilskyndelse at dræbe alle gamle Folk og
Børn for at holde de Stridbare ved Live. Men
deres Moder GUNBORG (GAMBARUK eller
GAMBORA) fik det bragt dertil, at man besluttede
at sende unge Folk efter Lodkastning ud af
Landet for at søge andre Boliger. En 3die Deel af
det unge Mandskab vandrede paa denne Maade
ud under EBBES OG AAGES ANFØRSEL, og bleve
de siden berømte LANGOBARDER. Derved efterlod
Hungeren noget, og SNIO vedblev at plage sine
Folk, der for det meste af Frygt holdte ved ham,
undtagen en vis RØTH, som rebellerede. For at
forraske ham sendte SNIO ham i en URIAS REISE
til KÆMPEN LÆ (HLER) at spørge, paa hvad
Maade SNIO skulde døe; men RØTH undgik mod
Formodning Faren, og kom uventet tilbage,
medbringende Læs Handske, som han leverede
SNIO til THINGE, og bragde tillige det Svar: at
han skulde døe af Luus. Straks kom af Handsken
en afskyelig slem Stank og en Mængde Luus,
hvilke tillige i Hobetal krøbe ud af SNIOs Øine,
Øren, Næsebore og hele Krop. For at blive dem
kvit steeg SNIO til Hest, reed længe om, tilsidst
styrtede sig ud, og blev dræbt af Lusene i en
Bæk ved VIBORG, som deraf kaldtes LUSEBÆK.