FOLKELIGE GRUNDTANKER

den veltalende fra RENNESØE DEN YNGRE udsendt
af den NORSKE KONGE GØTHAR at forsøge og
udspionere Danmarks Styrke. Hvorledes han der
ægtede FRODES DOTTER, og hialp FRODE igien til
GØTHARS DOTTER ALVILDE og til at dræbe
GØTHAR, see ERIK DEN VELTALENDE FRA
RENNESØE DEN YNGRE. I Forening med denne
samme ERIK tog han Deel i den store Arvekrig
mellem den REIDGOTHISKE KONGE ANGANTYR og
hans BRODER LAUDUR, og hialp den første med
stor Magt at overvinde HUNNERNES
Mangfoldighed. (See ANGANTYR!) Nogle Aar efter
fornyedes denne Krig igien, hvori KONG FRODES
Fornemmeste Modstander var KONG OLIMAR AF
GARDARIKE, som FRODE ved ERIKS Hielp
overvandt i et stort Slag til Søes, og dræbde alle
RUSSISKE KONGER undtagen OLIMAR og DAG.
Ved disse store Seiervindinger blev FRODE
meget navnkundig, men endnu mere ved de vise
Love, han udgav, som kan læses hos SAXO,
hvilken Skribent meget underlig har
sammenblandet disse FRODER og af manges
Bedrivter sammenflekket sin FRODE FREDEGODE.
FRODE Krigede derefter i NORGE, opholdt sig der
i 7 Aar, og imidlertid frelsde PRINDS ASMUND,
som med sin Ven ASVIT havde ladet sig levende
begrave. (See ASMUND!) Derefter drog han med
en mægtig Flode til BRITANNIEN. Der
underkastede en liden Konge sig, lovede at give
Skat, og indbød FRODE og de Danske 2400 i
Tallet til Giest. FROEDE troede, at det var Sviig
under, lod randsage en hosliggende Skov, og da
man der forefandt en ENGELSK ARMEE, som for
ikke at sees, kamperede i sorte Telte, lod han et
Antal tungt bevæbnede Soldater legge sig i
Baghold, og begav sig med det indbudne Antal
let bevæbnede til Giestebudet, hvor der herskede
stor Pragt og Overflod. De DANSKE, som ikke vel
kunne modstaae deres sædvanlige Drikkelyst,
satte en Mængde viin til Livs, men
ENGELLÆNDERNE derimod sparede sig, snege sig
efterhaands bort, og, da de mærkede, Vinen
begyndte at gaae de DANSKE i Hovedet, sperrede
Dørrene til, og satte Ild paa Huset. Dog slap de
DANSKE uagtet alle ENGELLÆNDERNES
Forhindringer ud giennem Vegen, som huggede
itu. Da lod FRODE blæse til Strid, hvorpaa de,