FOLKELIGE GRUNDTANKER

FORERINDRING.
Den Grændse jeg har foresat mig ved dette
Værk er FRODE 7 Regiering, da Fablerne blive
mindre hyppige, og Historien mere klar. Over
dette Maal skulde jeg gjort mig skyldig i en
Vidtløftighed, jeg desuden behøver Tilgivelse for
ved at indslekke nogle ikke Danske store Helte,
men med Danmarks Handeler alt for meget
sammenbundne til at udelades, som ARTHUR,
FINGAL og flere. Ligesaa lidet har jeg kundet
forbigaae nogle senere men desto navnkundigere
af ofte omtalte, som REGNER LODBROK o. a. Dog
haaber jeg, at denne Undtagelse, saa sparsom
brugt vil finde Undskyldning, og jeg ønsker det.
En absolut Nødvendighed har det været
mig, at lægge en fastsat Kongerække til Grund.
Fabelen og Historien forliges vel, naar den sidste
kuns tiener til Grund for den første, og uden den
sidstes Hielp, vilde det samtlige blevet et Chaos,
som jeg ikke troer nogen skulde ønske. Efter min
Meening bliver fablens Grændse, saa vidt de
ældre virkelig have troet, alt uden for bliver kuns
ravgal Historie, som ingen kan attraae eller
ønske giort almindelig. Jeg skulde meget forseet
mig mod vor store Landsmand Suhm, og jeg ikke
havde nyttet hans af alle rigtigste paa saa faste
Grundvolde med mere end een Menneskealders
Flid og Læsning opførte Bygning, og jeg har giort
Brug af den overalt. Saa meget lettere og med
des større Frimod tør jeg bekiende, at jeg paa
nogle Stæder har afveget fra denne store Mand.
Overbeviisning staaer ikke i vor Magt, men i
Grundenes som skulde overbevise os; og nogle
enkelte Afvigelser fra en Autor, jeg har laant saa
meget af, og skylder saa meget, som har sat sig
selv et Minde for Aarhundrede og hvis Roes
stedse vil trodse en utaknemmelig glemsom
Efterverden, skulde ligesaa lidet betage Mandens
Verk noget af dets billige Hæder, som om
Drengene efter vor Nordal Bruuns Udtryk
trampede paa Heltenes Grave. Med Undseelse
bekiender jeg disse Afvigelser, at de ikke skulde
tilregnes mig som Feiltagelser, og med skaansom
Godhed ønsker jeg dem driftet, om de i Tiden
befindes urigtige.