METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

almindelig lokalpsykiatri under ét. Det opsøgende arbejde fremstår generelt
ikke som udpræget metodisk. Selvom praktikerne har nogle relativt
klart definerede mål om fx at få brugerne tilknyttet lokalpsykiatrien, så
følger de ikke de samme retningslinjer for at nå derhen. Praktikerne benytter
i vid udstrækning forskellige personlige og faglige kompetencer,
men har svært ved at sætte ord på det, de gør. Som den citerede afdelingsleder
imidlertid gør opmærksom på, er det faktisk muligt at få praktikerne
til at sætte ord på denne tavse viden.
Arbejdet med sindslidende og psykisk syge rejser en særlig problemstilling
i forhold til brugerinddragelsesmetoder. I hvor høj grad skal
praktikerne stole på brugernes dømmekraft, når der er tale om mennesker
med svingende sindstilstande, som er på – eller måske har behov for –
stærk medicinering? Det er et dilemma, som en mere stringent brug af
metoder ikke nødvendigvis giver et svar på. I hvert fald må det kræve, at
der udvikles metoder, som tager højde for denne problemstilling.
Klubarbejdet med udviklingshæmmede
Et lignende problem rejser sig i forhold til arbejdet med de udviklingshæmmede
på Oasen, hvor mange af dem har en ringe formuleringsevne
samt en tendens til at ville ’please’ medarbejderne frem for at fremføre
deres egne behov. Heller ikke her ser det ud til, at praktikerne har tilstrækkelige
metodiske redskaber til at overkomme problemet. Oasen er den af
vores fire typer socialt arbejde, hvor arbejdet fremstår som mindst metodisk.
Medarbejderne bruger kun i begrænset omfang en fælles systematik
i forhold til at inddrage stedets brugere. Medarbejderne har nogle metoder
i form af brugermøder o.l., som skal sikre, at stedet bliver formet efter
brugernes ønsker. Men samtidig peger medarbejdernes udsagn om, hvordan
de sikrer brugernes medbestemmelse og inddragelse, i vidt forskellige
retninger; nogle mener, at det reelt er en umulighed, mens andre mener, at
man hele tiden må bestræbe sig på, at det alligevel sker. Igen kunne man
overveje, om det er muligt i højere grad at få sat ord på medarbejdernes
fremgangsmåder og dermed udvikle mere kollektive metoder, som tager
højde for denne brugergruppes særlige karakteristika.
METODEBEGREBET I SOCIALT ARBEJDE
Vi har i denne rapport taget udgangspunkt i Bergmark & Lundströms
definition af metoder som formålstjenstlige, planmæssige og systematiske
HVAD ER METODER I SOCIALT ARBEJDE? 111