METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

deren skal bruge arbejdsevnemetoden, når vedkommende står med en af
de ’tungere’ klientsager. Det betyder, at målet (fx fleksjob frem for pension)
og instrumentet (arbejdsprøvning) er givet på forhånd, og at det altså ikke
er op til socialarbejderen at vurdere, om der vil være bedre metoder til at
nå målet.
Også på børne- og ungeområdet kan der identificeres en udvikling
i retning af, at man forsøger at fastlægge metodebrugen gennem lovgivning
– senest via anbringelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar 2006. Her
er det intentionen at skærpe nogle af de tiltag, der ligger i den eksisterende
servicelov, og som bl.a. indebærer en fastsættelse af standarder for sagsbehandlingen
fra ministeriel side. Anbringelsesreformen beskriver fx relativt
detaljeret, hvilken fremgangsmåde og hvilken vifte af tilbud sagsbehandlerne
kan benytte sig af. 7 Dette eksempel illustrerer igen, at metodevalget
sjældent ligger hos socialarbejderen alene. I praksis vil spektret af muligheder
i vidt omfang være defineret på forhånd, i nogle tilfælde via lovgivningen.
Forbehold for definitionen
Det skal afslutningsvist understreges, at den metodedefinition, som vi
benytter i rapporten, har begrænset potentiale. Den garanterer ikke i sig
selv, at det ønskede resultat opnås. Der kan foreligge et klart formuleret
mål for en given metode og nogle overvejelser om, hvilke redskaber der
skal til for at nå målet. Redskaberne kan imidlertid være uhensigtsmæssige
i forhold til målet, og den slags misforhold er metodebegrebets kriterier
ikke nogen garant imod. Videns- eller evidensbasering kan dog ideelt set
være med til at sikre, at fremgangsmåderne virker efter hensigten. Herudover
gælder det, at metodebegrebet ikke kan bruges til at vurdere, om
resultatet af det metodiske arbejde er godt eller dårligt. Denne bedømmelse
afhænger af, hvad der i det sociale arbejdes kontekst vurderes som
hensigtsmæssigt. Det afhænger således af de normer og tendenser, der
omgærder socialt arbejde på et givet tidspunkt.
Metoder er ikke neutrale redskaber til at løse sociale problemer.
De vil altid indgå i en bredere værdimæssig og politisk kontekst, som
bestemmer, hvordan deres resultater opfattes. Om metoder er hensigtsmæssige,
uhensigtsmæssige, virkningsfulde, virkningsløse, gode eller dårlige,
er dels et spørgsmål om viden. Mange erklærede metoder er netop
7. http://anbringelsesreformen.servicestyrelsen.dk og http://www.social.dk
ET FÆLLES METODEBEGREB FOR SOCIALT ARBEJDE 29