METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

former for organisationer eller strukturer, der igen præges af økonomiske,
politiske, ideologiske og andre påvirkninger udefra. Den sociale og politiske
kontekst sætter betingelserne for, hvordan socialarbejder og klient
opfatter og handler i det konkrete møde (Payne, 1997). Payne opfatter
socialt arbejde og dets tre elementer som socialt konstruerede, dvs. at deres
mening og betydning skabes i samspillet mellem mennesker. Med inspiration
fra Berger & Luckmann (1971) definerer Payne alle former for
sociale sammenhænge som sociale konstruktioner. Det betyder, at det er
menneskenes samtaler og handlinger, der bestemmer, hvorledes de opfatter
fænomenerne. Det gælder således også for socialt arbejde og sociale problemer.
I denne rapport er vores udgangspunkt, at det sociale arbejde og
dets aktører ‘skabes’ under indflydelse af de kontekster, arbejdet udføres i.
Det betyder, at vi ikke kun betragter de problemer, som det sociale arbejde
handler på, som objektivt givne størrelser, men også som noget, der defineres
og formes i selve arbejdet og dets kontekst samt af de metoder, som
arbejdet benytter. Vi afviser dermed ikke alkoholisme, fysisk nedslidning
osv. som ganske håndgribelige og reelle problemer. En del af det sociale
arbejdes praksis består imidlertid i at ‘oversætte’ specifikke problemer til
kategorier, som socialarbejderen kan handle på med de forhåndenværende
midler og metoder. I denne oversættelsesproces definerer socialarbejderen
den person, der søger hjælp, som en klient med specifikke karakteristika,
der kræver en bestemt indsats. Hvilken indsats der iværksættes, afgøres ud
fra en kombination af socialrådgiverens skøn, den sociale lovgivning, de
politiske prioriteringer og input fra klienten.
Vi kan illustrere oversættelsesprocessen med aktiveringsområdet
og indplaceringen af ledige klienter i de såkaldte ‘matchgrupper’. 4 Matchgruppeplaceringen
er en tilgang, som sagsbehandlerne skal benytte til at
vurdere, hvordan det er muligt at matche klienten til arbejdsmarkedets
krav. Situationen omkring matchgrupperne viser, hvordan en person med
et problem (at vedkommende står uden for arbejdsmarkedet) i mødet med
socialarbejderen bliver konstrueret som en klient af en bestemt type (fx
matchgruppe 4) og efterfølgende mødes med specifikke krav om fx aktivering
eller job i fx 300 timer årligt. Pointen er, at grænserne i defini-
4. Matchvurdering sker ved hjælp af Dialogguiden. Dialogguiden definerer fem opmærksomhedsområder,
ud fra hvilke socialarbejderen indplacerer brugeren i én af følgende fem matchgrupper:
umiddelbar match, høj grad af match, delvis match, lav grad af match og ingen match til arbejdsmarkedet.
(http://www.ams.dk/sw1252.asp)
16 ET FÆLLES METODEBEGREB FOR SOCIALT ARBEJDE