METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

til at tage det ansvar, der ligger i at blive inddraget. Indstillingen til medarbejderen
kan være ‘farvet’, så brugerens mål primært bliver at stille medarbejderen
tilfreds eller modsat genere medarbejderen. Endelig kan brugerne
af forskellige grunde have svært ved at formulere deres egen forståelse
af problemerne samt deres meninger i det hele taget (Socialministeriet &
Finansministeriet, 2002:23). En anden type barriere er, at brugeren oplæres
i og tilpasser sig systemets kodekser i en sådan grad, at det er vanskeligt
at tale om brugerinddragelse på brugerens præmisser. Omvendt kan oplæringen
også give brugeren mulighed for at handle mere strategisk og
dermed få indflydelse på sin sag.
Undersøgelsen af Retssikkerhedslovens § 4 konkluderer, at socialarbejdernes
interaktion med brugerne ikke indfrier de lovgivne intentioner
om brugernes medvirken. (Socialministeriet, 2004:28). Det ses
blandt andet ved, at brugerne ikke oplyses systematisk om deres rettigheder.
Sagsbehandlerne etablerer brugermedvirken, når de betragter det som
hensigtsmæssigt i den enkelte situation. Frontmedarbejderne har en række
begrundelser for den manglende inddragelse:
v Det opleves som meningsløst i simple sager – især ved midlertidige
foranstaltninger.
v I akutsager er der ikke tid og plads til at sikre medvirken.
v Tids- og sagspres nødvendiggør prioritering, hvor inddragelsen af de
brugere, der opleves som særligt besværlige – til tider – nedprioriteres.
v Det giver ikke altid mening at forsøge at forklare brugerne deres rettigheder,
idet nogle af dem ikke er i stand til at forstå, hvad det drejer
sig om.
v Det kan skabe distance og mistillid at orientere brugeren om rettigheder.
v Ud fra sagsbehandlernes faglige vurdering opfattes lovgivningens krav
ikke altid som hensigtsmæssige (på baggrund af Socialministeriet,
2004: 27-39).
Den individuelle brugerinddragelse besværliggøres altså af barrierer på forskellige
niveauer. Redskaber og metoder til at håndtere en række af de
barrierer og udfordringer, der ligger i fx et stort sagspres, manglende tid,
traditionen for, at socialarbejderne ‘bestemmer’ mv., vil blive drøftet i de
følgende empiriske analyser. I det næste kapitel retter vi blikket mod metoder
i det sociale arbejdes praksis.
40 ET FÆLLES METODEBEGREB FOR SOCIALT ARBEJDE