METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

den ene side deres faglige vurderinger af, hvad der vil være de bedste
metoder og løsninger, og på den anden side rammerne i det system, som
de arbejder i. Derfor præsenterer vi i dette afsnit udelukkende pointer fra
interviewene med sagsbehandlerne.
Sagsbehandlerne er generelt set enige om, at betingelserne for
deres arbejde har ændret sig på to afgørende måder i de senere år. For det
første er deres muligheder for at hjælpe brugerne med andet end job blevet
stærkt begrænsede. Flere sagsbehandlere konstaterer, at de ikke længere har
mulighed for at give brugerne et uddannelses- eller kursustilbud, selvom
det efter deres vurdering er ideelt i forhold til brugerens ønsker og udvikling
på længere sigt. Den politiske målsætning om, at ledige frem for alt
skal i job, indebærer ifølge sagsbehandlerne, at de ikke altid kan vælge den
vej til beskæftigelse, som de finder mest hensigtsmæssig i forhold til brugerens
ønsker og mest holdbar på sigt.
For det andet hæfter næsten alle sagsbehandlerne sig ved, at deres
bevillingskompetence er væk eller i hvert fald reduceret, så afgørelser om
større bevillinger til brugerne bliver truffet på bevillingsmøder, hvor sagsbehandlerne
ikke selv deltager. Det afføder desuden en del administrativt
arbejde. En sagsbehandler forklarer:
Det er alle de systemer, der hele tiden skal indberettes til for at få
bevillinger hjem. Der er meget bureaukrati; bureaukratiet fylder
70 pct. af arbejdstiden. (Sagsbehandler)
Hun reflekterer videre over, hvorfor situationen ser sådan ud:
Jeg synes, vi skal spørge om mange ting, og det er simpelthen,
fordi riget fattes penge. Der er en stram økonomistyring, så de
giver ikke los og lader sagsbehandlerne træffe beslutningerne. Vi
kan indstille til det, og vi kan få ja eller nej, men der ligger meget
bureaukrati i at skulle indstille og bruge tid på det, i stedet for at
du kan træffe afgørelsen, når du sidder sammen med borgeren.
(Sagsbehandler)
Dette er et eksempel på, hvordan praktikerne oplever, at ydre faktorer
spiller ind og lægger begrænsninger på deres arbejde. Det har bl.a. konsekvenser
for brugerinddragelsen. Flere giver udtryk for, at reduktionen
eller fratagelsen af bevillingskompetencen hos den enkelte sagsbehandler
har svækket inddragelsen og orienteringen af brugeren. En sagsbehandler
68 FORMALISEREDE OG STANDARDISEREDE METODER