METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

OM INTERVIEWMATERIALET
I forbindelse med den foreliggende analyse har vi foretaget en række metodiske
valg, som vi vil redegøre for i det følgende. Udgangspunktet for
analysen er et kvalitativt studie, hvor vi – i modsætning til et større statistisk
materiale – baserer vores analyse på et relativt begrænset antal dybdegående
interview. Metoder i socialt arbejde er som tidligere beskrevet et
underbelyst emne (Bergmark & Lundström, 2002). Derfor finder vi det
oplagt at vælge en åben tilgang til feltet i form af et kvalitativt studie
bestående af semistrukturerede og dybdegående personlige interview. Ved
at vælge denne fremgangsmåde har vi ønsket at få interviewpersonerne til
at sætte ord på emnet metode, selvom de måske ikke tidligere har haft
begreber for eller tanker om det. En åben kvalitativ interviewundersøgelse
har generelt den fordel, at den åbner op for information, som man ikke på
forhånd havde forventet. Det indebærer til gengæld begrænsninger, hvad
angår antallet af interviewpersoner, og gør det derfor vanskeligt at vurdere,
om konklusionerne kan udstrækkes til at gælde generelt.
På grund af ændringer og forsinkelser i projektet er interviewene
gennemført over en ganske lang periode fra juli 2004 til januar 2006.
Studiet består af semistrukturerede interview med 37 praktikere – dvs.
ledere, mellemledere og frontmedarbejdere – og 21 brugere på fire udvalgte
projekter. Interviewene fordeler sig som følger på fire projekter:
v Et fritidstilbud for udviklingshæmmede og sent udviklede (10 praktikere,
3 brugere 1 ).
v Sagsbehandling af ledige i en kommunal forvaltning (9 praktikere og
6 brugere).
v Forskellige former for opsøgende arbejde i forhold til psykisk syge (11
praktikere og 6 brugere).
v Netværksorienteret arbejde (MST) med adfærdsvanskelige unge og
deres familier (7 praktikere og 6 brugere).
Der er udvalgt fire typer af socialt arbejde, som er indbyrdes meget for-
1. De tre brugerinterview fra Oasen indgår ikke i analysen. Det skyldes, at intervieweren ikke kunne
undgå at komme til at styre brugernes svar, og at det derfor var umuligt efterfølgende at afgøre,
hvad brugerne faktisk mente. Der findes særlige interviewteknikker, som ideelt set skulle have været
i brug i forhold til denne brugergruppe, men det var ikke muligt at afsætte medarbejderressourcer
til en sådan opgave.
42 OM ANALYSEN