METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

Sagsbehandlerne her kommer med nogle vigtige kriterier for faglighed,
såsom at faglighed har en vis teoretisk forankring, samt at faglige
vurderinger skal kunne dokumenteres. Disse kriterier giver mulighed for at
skelne mellem faglighed og mindre håndgribelige begreber som intuition
og fornemmelse, som mange af socialarbejderne på tværs af vores interviewmateriale
lægger til grund for nogle af deres vurderinger.
Sagsbehandlerne arbejder som tidligere nævnt efter nogle relativt
standardiserede retningslinjer. Samtidig giver nogle af dem udtryk for, at
de oplever en stor grad af metodefrihed:
Metodefrihed betyder jo uendeligt meget, for jeg sidder med de
her x antal borgere. Det kan godt være, jeg ikke kan give dem
psykologbehandling eller nogen anden behandling, men jeg sidder
faktisk dels med metodefrihed i forhold til lovgivningen, men
jeg sidder jo også med det store ansvar, at det er mig, der kan
komme med forslag til, hvad der skal ske i den her sag. Der er ikke
nogen, der i og for sig kigger mig over skulderen og siger: Det må
du ikke, det skal du. Så metoden er i forhold til mig som person,
min næstekærlighed og mit engagement. (Sagsbehandler)
Metodefriheden indebærer således, at den enkelte sagsbehandlers personlighed
samt faglige og erfaringsbaserede vurderinger kommer til at spille en
vigtig rolle i arbejdet med at bestemme indsatsen over for brugerne. En
sagsbehandler fortæller om at kombinere faglighed og personlighed i arbejdet:
Det handler om hele tiden at befinde sig i et rum, hvor du bruger
din faglighed lovmæssigt, men hvor du også bruger din menneskelighed,
dig selv meget som menneske (...) men det er det faglige,
jeg skal lægge til grund for en afgørelse, ellers er der jo ikke
nogen ensartet sagsbehandling. (Sagsbehandler)
Metodernes utilstrækkelighed
Flere sagsbehandlere mener, at de standardiserede metoder til at afklare
brugerne er unødvendige og i værste fald uhensigtsmæssige. Eksempelvis
fortæller en sagsbehandler, at hun i arbejdet med at få brugere i fleksjob
tager udgangspunkt i sin viden om det private arbejdsmarked frem for en
matchtest. Hun siger om matchtesten:
FAGLIGHED OG ERFARING SOM REDSKAB 73