METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

de [brugerne] er lykkelige mennesker, selvforsørgende og alle de
her ting – det kan ikke nytte noget. Vi er nødt til at få defineret,
hvornår de har fået det fulde udbytte af det, som vi kan gøre.
(Afdelingsleder i lokalpsykiatrien)
Afdelingslederen argumenterer her for, at man skal være varsom med for
luftige succeskriterier og uklare mål. Samtidig vil der være typer af socialt
arbejde, hvor det at begrænse indsatsens varighed ikke er et ideal i sig selv.
Forskellige former for terapeutisk arbejde samt fx vores eget eksempel,
fritidstilbuddet Oasen, kan godt være metodisk uden af have et tidsligt
endemål og en ambition om at begrænse indsatsens omfang.
Afdelingslederen fortæller videre om arbejdet med at konkretisere
og standardisere fremgangsmåden, at de startede med at bede medarbejderne
om at beskrive praksis:
Helt simpelt at bede medarbejderne om: Den situation, du nævner
der, prøv at beskrive den, og gør det ud fra en standard, som
gør det sammenligneligt. Altså, hvad indeholder den konkret,
hvad sker der, hvad er dine overvejelser i den forbindelse? (Afdelingsleder
i lokalpsykiatrien)
Arbejdet med at konkretisere og kortlægge praksis har ifølge afdelingslederen
resulteret i et opgør med forestillingen om, at det sociale arbejde ikke
lader sig beskrive. Medarbejderne i psykiatrien har tidligere afvist at kunne
beskrive eller konkretisere deres arbejde med henvisning til, at deres ’fornemmelser’
og ’følelser’ ikke lader sig beskrive. De har således fastholdt, at
en del af deres arbejde baserer sig på tavs viden. Ved at tilskynde medarbejderne
til at sætte på ord deres overvejelser og vurderinger, har man imidlertid
gjort praksis sammenlignelig, og det har ifølge afdelingslederen ført til
bedre faglige diskussioner og en større grad af erfaringsudveksling.
Flere medarbejdere er imidlertid bekymrede ved udsigten til at
skulle arbejde med de psykisk syge efter mere fastlagte og ensartede retningslinjer.
Medarbejderne lægger vægt på, at retningslinjerne for arbejdet
med psykisk syge brugere ikke kan standardiseres fuldstændigt, fordi brugernes
situationer og sygdomme er vidt forskellige. En medarbejder fra
lokalpsykiatrien siger:
Der har været snak om, at man ville standardisere de psykiatriske
behandlingstilbud; at vi skulle have sådan nogle skemalagte de-
64 FORMALISEREDE OG STANDARDISEREDE METODER