METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

problematikker, oplevelser og holdninger, der knytter sig til metoder og
metodisk arbejde.
Et andet karakteristikum ved materialet er, at det er interviewpersonernes
gengivelse af, hvad de gør, eksempelvis af, hvordan de arbejder
med metodiske værktøjer. Om deres gengivelse stemmer overens med det,
de rent faktisk gør, eller om de farver deres fortællinger i en positiv eller
negativ retning, har vi ikke mulighed for at afgøre. Ideelt set burde de
kvalitative interview være fulgt op af fx observationer af arbejdet. Det har
dog ikke været muligt at gennemføre inden for projektets rammer. I et større
forskningsprojekt kunne man ligeledes have valgt at undersøge brugen af
metoder ved hjælp af kvantitative tilgange, såsom en spørgeskemaundersøgelse.
Ud fra en prioritering af mulige former for dataindsamling mener vi
imidlertid, at de kvalitative interview er en god metode til at åbne op for
uforudsete aspekter af et mangefacetteret emne som metoder i socialt
arbejde.
Vi mener også, at der ligger et vist ’realitetstjek’ i, at vi har både
brugernes og praktikernes udlægninger. Vi har viden om, hvilke brugere
der er knyttet til hvilke praktikere, og vi har interviewet begge parter og
har derfor adgang til flere sider af de samme sager. Vi gør ikke nogen
pointe ud af at parre dem i analysen, men vi har brugt det som en form for
tjek undervejs i analysen af de forskellige udsagns troværdighed.
Desuden er formålet med dette projekt på ingen måde at vurdere
og evaluere projekterne eller stederne som sådan, men kun at diskutere,
om og hvordan deres arbejde kan kaldes metodisk ud fra det metodebegreb,
vi præsenterer i denne rapport.
Vi har valgt at lave semistrukturerede – dvs. delvist strukturerede –
interview, fordi denne metode sikrer en åbenhed over for nye og ikke
planlagte informationer. Håbet er derigennem at åbne op for en dybere
forståelse af nuancerne i de berørte problemstillinger. Alle interviewene er
foretaget med udgangspunkt i en interviewguide (én til praktikere og én til
brugere (se bilag 1 og 2), der er struktureret omkring tre overordnede
temaer:
v kategorisering
v brugerindflydelse
v institutionelle/strukturelle forhold.
De tre dimensioner er på et tidligt tidspunkt i undersøgelsen blevet valgt
som udgangspunkter, fordi projektets daværende medarbejdere har anta-
OM ANALYSEN 47