METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

More documents

Recommendations

Info

ikke baseret på viden og savner en kritisk, systematisk erfaringsforankring (Sunesson, 1999:329). Dels er det et spørgsmål, som afhænger af samtidens definition af, hvad målet med socialt arbejde er (jf. Guldager, 2000). Opsamling Vi vil kort opsummere og illustrere det metodebegreb, som vi arbejder videre med i rapporten. Metodisk socialt arbejde skal være formålsrettet (formålstjenligt), følge en plan for, hvordan og med hvilke midler målet skal nås (planlagt), samt være så systematisk, at fremgangsmåden kan gentages, dvs. reproduceres. For så vidt som fremgangsmåden skal kunne reproduceres af andre og ikke kun af socialarbejderen selv, er det endvidere nødvendigt, at den enkelte socialarbejder er i stand til at sætte ord på det, vedkommende gør. Det metodiske arbejde skal med andre ord også kunne verbaliseres. Oversigt Definition af metodisk socialt arbejde. Beskrivelse af det metodiske arbejdes elementer i praksis Formålstjenlig Arbejdet skal indeholde overvejelser omkring indsatsens formål samt redskabernes formålstjenlighed. Planlagt Arbejdet skal indeholde en plan for, hvorledes og med hvilke midler det ønskede mål skal opnås. Systematisk Arbejdet skal foregå så systematisk, at metoderne kan reproduceres af andre og af socialarbejderen selv. Verbaliseret Socialarbejderen skal være i stand til at sætte ord på det, vedkommende gør. I det følgende vil vi se på to dimensioner, som vi antager, er centrale i udførelsen af socialt arbejde i dag og for det metodiske sociale arbejde. Det drejer sig om kategorisering og brugerinddragelse. KATEGORISERING Kategorisering er et grundvilkår i alt socialt arbejde. Fastsættelsen af behovet for hjælp er et nødvendigt skridt på vejen for at afgøre, hvordan klienten skal hjælpes (Carstens, 1998; Egelund, 1997; Eskelinen & Caswell, 2003; Mik-Meyer, 2004). Begrebet kategorisering dækker over en række beslægtede fænomener som visitation, klassifikation, diagnosticering, fastsættelse af løsninger osv. De handler alle om at fastsætte klientens pro- 30 ET FÆLLES METODEBEGREB FOR SOCIALT ARBEJDE
lem på baggrund af en vifte af mulige offentlige hjælpe- og støtteforanstaltninger. Kategoriseringen gør det muligt for socialarbejderen at orientere sig i forhold til klientens situation og fastlægge en fremgangsmåde til at ændre på situationen. Når man taler om kategorisering, kan der skelnes mellem to overordnede faser i socialt arbejde. I arbejdet med at diagnosticere eller fastsætte klientens problem er kategoriseringen hovedformålet. I selve indsatsen og det sociale arbejde med at hjælpe klienten fungerer den diagnosticerende kategorisering som en forudsætning for arbejdet, samtidig med at der løbende kan foregå en (om)kategorisering som et led i indsatsen (Eskelinen & Caswell, 2003:68). I den klassiske sagsbehandling i de kommunale forvaltninger er diagnosticering eller kategorisering et væsentligt element i indsatsen. Her optræder kategorisering fx som et lovpligtigt krav i sagsbehandlingen af kontanthjælpsmodtagere (ibid.:68-69). I arbejdet med fx psykisk syge på institution fungerer visitationen som en forudsætning, mens personalet på institutionen gradvist tilpasser indsatsen i forhold til den løbende omdefinition eller specifikation af, hvad der er den psykisk syges behov. I det følgende skelnes der ikke mellem den diagnosticerende og den behandlende fase. De fremhævede diskussionspunkter er relevante i begge dele af forløbet. Før analysen af undersøgelsens empiriske materiale vil vi diskutere nogle af betingelserne for kategorisering og kategoriseringsmetoder, som de er blevet fremhævet i en række danske undersøgelser. Institutionelle og strukturelle forhold I praksis foregår kategorisering altid inden for en strukturel og institutionel ramme, hvor faktorer som lovgivning, økonomiske forhold og kommunalpolitiske prioriteringer samt socialarbejderens faglige og personlige tilgang påvirker kategoriseringen (Eskelinen & Caswell, 2003:9; Mik-Meyer, 2004:26). Eksempelvis må den kommunale sagsbehandler i behandlingen af en kontanthjælpssag forholde sig både til det lovgivningsmæssige krav om aktivering, til kommunens konkrete aktiveringstilbud samt til kommunens økonomiske midler. At de ydre betingelser spiller en rolle, betyder dog ikke, at socialarbejderens kategorisering af klienten er fuldstændig styret udefra. Regler og betingelser fører ikke i sig selv til en ensartet praksis (Egelund, 1997:265; Eskelinen & Caswell, 2003:84). Det skyldes bl.a., at socialarbejderne foretager en subjektiv afvejning af den tilgængelige information ud fra de gældende regler, ligesom de lægger vægt på forskellige aspekter i fastsættel- ET FÆLLES METODEBEGREB FOR SOCIALT ARBEJDE 31
Page 1: 07:11 Linda Thorsager Eva Børjesso
Page 4 and 5: METODER I SOCIALT ARBEJDE Afdelings
Page 6 and 7: 3 FORMALISEREDE OG STANDARDISEREDE
Page 9: FORORD Metoder er et centralt, men
Page 12 and 13: og dennes kolleger kan gentage meto
Page 15 and 16: ET FÆLLES METODEBEGREB FOR SOCIALT
Page 17 and 18: ejde. Herefter præsenterer vi afgr
Page 19 and 20: tionsprocessen må ’trækkes et s
Page 21 and 22: kom (Pedersen, 1964). I 1960’erne
Page 23 and 24: ejder, mens metoder samtidig kan fo
Page 25 and 26: kvenser, som en meget ensidig og ur
Page 27 and 28: metoder er, at de retter sig mod so
Page 29 and 30: seret på verbaliseret og systemati
Page 31: deren skal bruge arbejdsevnemetoden
Page 35 and 36: ehandling. Idet det sociale arbejde
Page 37 and 38: ugerne, som de ofte betegnes (fx Be
Page 39 and 40: Empowerment drejer sig således om,
Page 41 and 42: lende muligheder for at drøfte bru
Page 43 and 44: OM ANALYSEN KAPITEL 2 I de foregåe
Page 45 and 46: skellige, hvad angår teoretisk til
Page 47 and 48: Faktaboks om arbejdet med psykisk s
Page 49 and 50: problematikker, oplevelser og holdn
Page 51 and 52: På baggrund af de omtalte intervie
Page 53 and 54: FORMALISEREDE OG STANDARDISEREDE ME
Page 55 and 56: opfattelse af problemerne. MST som
Page 57 and 58: Og hvis jeg ikke fanger det, så er
Page 59 and 60: anden forælder mener, at hun hverk
Page 61 and 62: Individuel systematik Andre af sags
Page 63 and 64: drømmer om, og det, som jeg med mi
Page 65 and 66: en meget positiv oplevelse af relat
Page 67 and 68: pressions-skemaer, som vi så simpe
Page 69 and 70: Der er mange af dem [brugerne], der
Page 71 and 72: siger følgende om, at afgørelser
Page 73 and 74: KAPITEL 4 FAGLIGHED OG ERFARING SOM
Page 75 and 76: Sagsbehandlerne her kommer med nogl
Page 77 and 78: En medarbejder beskriver, at det ka
Page 79: til MST og sagsbehandlingen af de l
Page 82 and 83:
en cirkel [en fitcirkel]: Hvad er d
Page 84 and 85:
Kommunen valgte i stedet for tvangs
Page 86 and 87:
lysninger frem om, at de på et tid
Page 88 and 89:
OASEN Brugernes lyst versus ambitio
Page 91 and 92:
METODER TIL BRUGERINDDRAGELSE KAPIT
Page 93 and 94:
Beskæftigelsesafdelingen Den kommu
Page 95 and 96:
meget respekt i at sige: Jeg tror i
Page 97 and 98:
MST I MST er der faste procedurer f
Page 99 and 100:
Der knytter sig imidlertid en særl
Page 101 and 102:
De [brugerne] er jo med. Vi har bru
Page 103 and 104:
Enkelte forældre udtrykker dog, at
Page 105 and 106:
er uddannet pædagog. Flere brugere
Page 107 and 108:
Vanskelighederne består for mit ve
Page 109 and 110:
HVAD ER METODER I SOCIALT ARBEJDE?
Page 111 and 112:
kernes erfaringer med mere vidtræk
Page 113 and 114:
almindelig lokalpsykiatri under ét
Page 115:
med bevægelsen i Johnsson & Svenss
Page 118 and 119:
v Er der nogen forhold, som du læg
Page 121 and 122:
BILAG 2: INTERVIEWGUIDE - BRUGERE I
Page 123 and 124:
LITTERATUR Andersen, M.L., Brok, P.
Page 125 and 126:
Krogstrup, H.K. (1997) Brugerinddra
Page 127 and 128:
SFI-RAPPORTER SIDEN 2006 SFI-rappor
Page 129 and 130:
06:20 Geerdsen, P.P., og Geerdsen,
Page 131:
METODER I SOCIALT ARBEJDE BEGREBER
show all

METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?