METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

MST
I MST er der faste procedurer for at inddrage forældrene i at formulere
delmål og på den baggrund udarbejde overordnede mål. En terapeut fortæller:
[På baggrund af delmålene] forsøger vi at stykke noget sammen,
der hedder overordnede mål. Dem får familien så at se. Der står
meget konkret, hvordan det så ser ud, når vi er færdige. Vi ønsker,
at han starter i skole, og det kan ses på den måde, ved at han går
i skole hver dag, at han møder til tiden, at han ikke går fra skolen
uden at have fået lov. (MST-terapeut)
MST-terapeuterne forsøger at inddrage forældrene ved at styrke dem i
troen på, at de selv kan være med til at gøre noget ved deres problemer. En
terapeut fortæller, hvordan han arbejder med at få forældrene til at fokusere
på egne og den unges styrker:
Så beder jeg dem [forældrene] om at fortælle nogle ting, han
[sønnen] er god til, og der beder jeg dem om at gå lidt tilbage,
også til da det så godt ud. Dem leder vi lidt efter, hvor er styrkerne,
og så beder jeg dem også om at fortælle om, hvad de selv ser
som deres styrker som forældre. Det er jo lidt det, der er udgangspunkter
i MST, ikke, vi skal gå efter styrkerne, hvis vi skal nå
noget. (MST-terapeut)
Herefter tilstræber terapeuterne at tilrettelægge forløbet således, at forældrene
hurtigt får mulighed for at opleve succes. En terapeut siger:
Vi tager heller ikke fat i det, der er sværest til en start. Der er også
en ting, der hedder, at hvis vi kan, så tager vi fat i det, der er lettest
og kan give de hurtigste resultater. (MST-terapeut)
Brugerne af MST giver generelt udtryk for, at de føler sig inddraget i
samtalerne med MST-terapeuterne. En bruger sammenligner MST-terapeuten
med sin kommunale sagsbehandler:
Jamen, Betina [terapeuten], jamen, hvad skal jeg sige, Betina er
den, der vil lytte på mig, synes jeg, i forhold til min sagsbehandler.
Hvorimod hun [sagsbehandleren] vil sige: Det skal du gøre. Hvor
METODER TIL BRUGERINDDRAGELSE 95