METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

More documents

Recommendations

Info

eslutning om, hvilken indsats (om nogen) der skal sættes i værk. (Socialministeriet, 2004: 9) Medindflydelse giver mulighed for, at brugeren kan påvirke afgørelser, mens medbestemmelse indebærer, at brugeren er med til at sætte sit præg på de afgørelser, som træffes, om end vedkommende ikke nødvendigvis er enig i afgørelserne. Selvbestemmelse er ifølge forfatterne den mest vidtgående form for deltagelse og betyder, at brugeren træffer beslutningerne, ligesom det er brugeren selv, der definerer sine problemer. Juristen von Hielmcrone fastslår, at begrebet medvirken – som er præciseret i Retssikkerhedslovens §4–indbefatter brugerens ret til at vurdere oplysninger i egen sag samt mulighed for at henlede opmærksomheden på andre relevante informationskilder (Hielmcrone, 2003). Det er stadig myndighederne, som træffer afgørelsen, som brugeren således kan være uenig i. Det vil sige, medvirken tolkes til at omhandle medindflydelse og medbestemmelse, men ikke selvbestemmelse (Socialministeriet, 2004:9). I en undersøgelse af Jensen, Kolbjørn & Nielsen afgrænses den – formentligt – mest vidtgående form for brugerinddragelse, nemlig empowerment. 8 De skriver: (Empowerment er at opnå kontrol over eget liv. Det vil sige at opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse og afmagt. v Empowerment sigter mod en tilstand, hvor mennesker opnår en fornemmelse af kontrol og meningsfuldhed. v Magtbegrebet er essentielt i empowerment. De professionelle skal opgive deres ekspertrolle og udfordres på deres magtpositioner. Brugerne skal udvikle deres egen magt (Lundemark et al., 2000:14 i Jensen, Kolbjørn & Nielsen, 2001:137). 8. Det kan diskuteres, i hvilket omfang empowerment skal betragtes som en form for brugerinddragelse. Vi går ikke ind i den diskussion. Kun skal det påpeges, at der synes at være en forskel på empowerment-litteraturens fokus på sluttilstand og brugerinddragelse-litteraturens fokus på processerne i det sociale arbejde (se fx Payne, 1997: 266ff.). 36 ET FÆLLES METODEBEGREB FOR SOCIALT ARBEJDE
Empowerment drejer sig således om, at klienterne skal have frihed til at få kontrol over eget liv. 9 Brugerinddragelse bliver her et spørgsmål om, at brugerne skal sikres identitet og status ved at udfordre praktikerne på deres ekspertrolle. Forfatterne påpeger dog, at empowerment-tankegangen er funderet på et paradoks. Paradokset ligger i, at man som socialarbejder skal forsøge at hjælpe en anden til at blive uafhængig, samtidig med at relationen mellem bruger og socialarbejder i sig selv udgør et afhængighedsforhold (Jensen, Kolbjørn & Nielsen, 2001). Grænserne mellem de forskellige anvendelser af begrebet brugerinddragelse samt mellem dette og andre lignende begreber kan i praksis være svære at fastlægge entydigt. Men begreberne må siges i en eller anden forstand at betegne forskellige grader af inddragelse. Krogstrup leverer et relativt klart bud på en afgrænsning af brugerinddragelse via Rønning og Solheims begreb om ‘ejendomsret til egne problemer’: Det grundlæggende spørgsmål handler om, i hvor stor udstrækning man inddrager [brugernes] egne opfattelser og vurderinger af problemer og løsninger. Rønning og Solheim beskriver dette aspekt som et spørgsmål om, i hvor høj grad brugerne har ‘ejendomsret over egne problemer’, hvilket handler om at have retten til at definere og kontrollere følgende faktorer: v at bestemme, om et problem eksisterer v at definere problemet v at afgøre, om der skal gøres noget ved problemet v at vælge mellem forskellige former for hjælp v at igangsætte, opretholde eller afslutte tiltaget (Rønning & Solheim, 1998: 41). (...) I jo højere grad brugerne bestemmer på disse punkter, desto dybere stikker brugerinddragelsen; desto mere er der tale om egentlig brugerstyring og selvbestemmelse frem for brugerinddragelse, medbestemmelse eller (i yderste konsekvens) om egentligt formynderi eller kontrol. (Krogstrup, 1999:62) 10 9. Inden for empowerment kan der skelnes mellem kollektive og individuelle former. Lundemark, som Jensen, Kolbjørn & Nielsen refererer, skriver sig ind i en tradition, hvor lokalsamfund, gruppe og individ indgår i et samspil (Andersen, Brok & Mathiasen, 2000:107). 10. Se også Tilia, 2003:19. ET FÆLLES METODEBEGREB FOR SOCIALT ARBEJDE 37
Page 1: 07:11 Linda Thorsager Eva Børjesso
Page 4 and 5: METODER I SOCIALT ARBEJDE Afdelings
Page 6 and 7: 3 FORMALISEREDE OG STANDARDISEREDE
Page 9: FORORD Metoder er et centralt, men
Page 12 and 13: og dennes kolleger kan gentage meto
Page 15 and 16: ET FÆLLES METODEBEGREB FOR SOCIALT
Page 17 and 18: ejde. Herefter præsenterer vi afgr
Page 19 and 20: tionsprocessen må ’trækkes et s
Page 21 and 22: kom (Pedersen, 1964). I 1960’erne
Page 23 and 24: ejder, mens metoder samtidig kan fo
Page 25 and 26: kvenser, som en meget ensidig og ur
Page 27 and 28: metoder er, at de retter sig mod so
Page 29 and 30: seret på verbaliseret og systemati
Page 31 and 32: deren skal bruge arbejdsevnemetoden
Page 33 and 34: lem på baggrund af en vifte af mul
Page 35 and 36: ehandling. Idet det sociale arbejde
Page 37: ugerne, som de ofte betegnes (fx Be
Page 41 and 42: lende muligheder for at drøfte bru
Page 43 and 44: OM ANALYSEN KAPITEL 2 I de foregåe
Page 45 and 46: skellige, hvad angår teoretisk til
Page 47 and 48: Faktaboks om arbejdet med psykisk s
Page 49 and 50: problematikker, oplevelser og holdn
Page 51 and 52: På baggrund af de omtalte intervie
Page 53 and 54: FORMALISEREDE OG STANDARDISEREDE ME
Page 55 and 56: opfattelse af problemerne. MST som
Page 57 and 58: Og hvis jeg ikke fanger det, så er
Page 59 and 60: anden forælder mener, at hun hverk
Page 61 and 62: Individuel systematik Andre af sags
Page 63 and 64: drømmer om, og det, som jeg med mi
Page 65 and 66: en meget positiv oplevelse af relat
Page 67 and 68: pressions-skemaer, som vi så simpe
Page 69 and 70: Der er mange af dem [brugerne], der
Page 71 and 72: siger følgende om, at afgørelser
Page 73 and 74: KAPITEL 4 FAGLIGHED OG ERFARING SOM
Page 75 and 76: Sagsbehandlerne her kommer med nogl
Page 77 and 78: En medarbejder beskriver, at det ka
Page 79: til MST og sagsbehandlingen af de l
Page 82 and 83: en cirkel [en fitcirkel]: Hvad er d
Page 84 and 85: Kommunen valgte i stedet for tvangs
Page 86 and 87: lysninger frem om, at de på et tid
Page 88 and 89:
OASEN Brugernes lyst versus ambitio
Page 91 and 92:
METODER TIL BRUGERINDDRAGELSE KAPIT
Page 93 and 94:
Beskæftigelsesafdelingen Den kommu
Page 95 and 96:
meget respekt i at sige: Jeg tror i
Page 97 and 98:
MST I MST er der faste procedurer f
Page 99 and 100:
Der knytter sig imidlertid en særl
Page 101 and 102:
De [brugerne] er jo med. Vi har bru
Page 103 and 104:
Enkelte forældre udtrykker dog, at
Page 105 and 106:
er uddannet pædagog. Flere brugere
Page 107 and 108:
Vanskelighederne består for mit ve
Page 109 and 110:
HVAD ER METODER I SOCIALT ARBEJDE?
Page 111 and 112:
kernes erfaringer med mere vidtræk
Page 113 and 114:
almindelig lokalpsykiatri under ét
Page 115:
med bevægelsen i Johnsson & Svenss
Page 118 and 119:
v Er der nogen forhold, som du læg
Page 121 and 122:
BILAG 2: INTERVIEWGUIDE - BRUGERE I
Page 123 and 124:
LITTERATUR Andersen, M.L., Brok, P.
Page 125 and 126:
Krogstrup, H.K. (1997) Brugerinddra
Page 127 and 128:
SFI-RAPPORTER SIDEN 2006 SFI-rappor
Page 129 and 130:
06:20 Geerdsen, P.P., og Geerdsen,
Page 131:
METODER I SOCIALT ARBEJDE BEGREBER
show all

METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?