METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

drømmer om, og det, som jeg med min faglige rygsæk siger, hvordan
hænger det sammen? Kan det lade sig gøre, og i givet fald:
Hvilken vej skal man så gå, og hvilket skridt kunne være det første
skridt i at nå i den retning, for at det ligesom kan blive til noget.
(Sygeplejerske i lokalpsykiatrien)
Selvom sygeplejersken her benytter sin egen fremgangsmåde, minder den
om de systematiske samtaleteknikker hos sagsbehandlerne. I begge tilfælde
kan der være tale om en fremgangsmåde for samtalerne, som socialarbejderne
bruger systematisk fra bruger til bruger. Det, der afgør, om arbejdet
kan kaldes metodisk, er, hvorvidt der er tale om samtaleredskaber, som
socialarbejderne deler med kolleger.
Samtalen som hjælp
Ifølge flere medarbejdere fungerer samtalerne med de psykisk syge ofte
som en umiddelbar hjælp, idet samtalerne har en terapeutisk, dvs. behandlende
karakter. Om samtalen med en bruger, der lider af PTSD (Posttraumatic
Stress Disorder), siger en SKP-medarbejder:
Jo flere gange, han fortæller historien, jo bedre. Det handler om,
at han selv kan få overblik over det her – den her historie. Det kan
godt være 100 gange, at vi skal lytte igennem. (SKP-medarbejder)
Helt i tråd hermed siger en sagsbehandler om samtalerne med ledige:
Jeg tror, man kan gøre meget i samtalen i nuet, i hvert fald som en
her og nu førstehjælp. (Sagsbehandler)
Et vigtigt formål med samtalen kan altså være en umiddelbar hjælp til
brugeren. Her overlapper den diagnosticerende og den behandlende del af
det sociale arbejde. En del af det lokalpsykiatriske arbejde handler om at
fastsætte den rette behandling eller indsats, men samtidig starter behandlingen
allerede ved de første samtaler. Endvidere handler samtalerne ifølge
en medarbejder i lokalpsykiatrien om at modvirke den afmagt, som nogle
af de psykisk syge kan opleve, samt at gøre dem opmærksomme på deres
handlemuligheder.
FORMALISEREDE OG STANDARDISEREDE METODER 61