METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

pressions-skemaer, som vi så simpelthen skulle sidde og stille
spørgsmål ud fra. Der har jeg det sådan, at hvis vi når dertil, så er
jeg den, der er rejst. Altså i princippet kunne vi lige så godt og
meget billigere – tænker jeg – udstyre alle sindslidende med en
computer, så de kunne få besked en gang om ugen. Det bliver for
robotagtigt, synes jeg. Jeg kan godt lide samarbejdet i stedet.
(Medarbejder i lokalpsykiatrien)
De foregående citater illustrerer uenigheden mellem fortalerne for en systematisk
brug af metoder og dem, som er bekymrede over tendensen til
at underlægge det sociale arbejde ensartede retningslinjer. Der er dog ikke
tale om en logisk eller nødvendig modsætning. Fordi socialt arbejde beskæftiger
sig med ’vilde problemer’, vil det være urealistisk at gennemføre
en fuldstændig standardisering af det sociale arbejdes metoder, sådan som
skeptikerne frygter. Standardiserede metoder kan altid kun være rammer,
som det er op til de respektive socialarbejdere at udfylde. Det ændrer dog
ikke på, at der kan være eksempelvis politiske ønsker om at ensarte det
sociale arbejdes resultater ved at ensarte dets metoder. I modsætning hertil
hævder fx nogle af fortalerne for tavs viden som basis for det sociale
arbejde, at en stor del af arbejdets redskaber ikke kan beskrives og sættes på
formel.
Her ligger for os at se nogle udfordringer: For det første for dem,
der fastlægger rammerne – nationalt og lokalt – om ikke at forsøge at
bestemme i detaljer, hvordan metoderne skal udmøntes. For det andet for
de socialarbejdere, som arbejder med metoder, i at udfylde de metodiske
rammer på en fagligt forankret måde, hvor de sætter ord på det, de gør, og
ikke fastholder, at de arbejder ud fra fornemmelser, som ikke lader sig
beskrive.
KLUBARBEJDET MED UDVIKLINGSHÆMMEDE
Få faste retningslinjer
På fritidstilbuddet Oasen er formålet med arbejdet mindre konkret og
afgrænset, end det er tilfældet i de tre andre former for socialt arbejde. Et
af hovedformålene med Oasen er at give de udviklingshæmmede brugere
et fritidstilbud, hvor de kan skabe sociale kontakter og dyrke deres fritidsinteresser.
Samtidig er det imidlertid meningen, at der skal ske en udvikling
af brugerne og deres kompetencer. ’Udvikling’ er svært at afgrænse, og
FORMALISEREDE OG STANDARDISEREDE METODER 65