METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI

en meget positiv oplevelse af relationen til socialarbejderen, når forholdet
minder om en venskabelig relation. Brugerne er generelt glade for den
personlige samtale, som indebærer, at de kan ’få luft’ for nogle af deres
problemer. Det virker imidlertid ikke, som om brugerne altid er klar over,
hvad samtalerne med socialarbejderne har som formål, ud over det hyggelige.
Ud fra rapportens metodebegreb er det vigtigt, at socialarbejderen
gør sig indsatsens formål klart. Ud fra overvejelser om brugerinddragelse
bør socialarbejderen imidlertid også så vidt muligt kunne formidle formålet
til brugeren. På det punkt vil der logisk set være en naturlig forskel
mellem det udredende og det behandlende arbejde. I det udredende arbejde
er formålet per definition udredning, og her kan socialarbejderen
vanskeligt oplyse andet om arbejdets formål, end at det handler om at
fastsætte brugerens behov og mulige indsatser. Klarhed om arbejdets formål
er derfor mere relevant i forhold til det behandlende arbejde, hvor
idealet må være, at brugerne er klar over, hvor indsatsen skal føre hen, samt
hvilke betingelser der gælder for forholdet mellem bruger og socialarbejder,
så brugerne fx ikke forveksler forholdet med en venskabelig relation,
hvis det ikke er det. Man kan selvfølgelig tænke sig undtagelser, hvor en
fuld informering af brugeren om arbejdets formål kan give problemer,
eksempelvis hvis brugeren er syg eller af anden årsag ikke kan kapere
informationerne. Generelt er et væsentligt argument for metoder dog, at
de fremmer klarhed omkring arbejdet, også i forhold til brugeren.
Debat om metoder
En afdelingsleder fra lokalpsykiatrien leverer i tråd hermed et argument for
den systematiske brug af metoder og redskaber. Han ser bl.a. handleplanen
som et redskab til at konkretisere problemer og målsætninger samt sætte
en ramme for forløbets varighed, så brugerne undgår en længere tilknytning
til lokalpsykiatrien end nødvendigt. Formuleringen af konkrete og
realistiske målsætninger i handleplanen gør det muligt at evaluere indsatsens
virkning og dokumentere denne over for bl.a. brugeren. Når socialarbejderen
fastsætter klare succeskriterier, er det samtidig lettere at vurdere,
hvornår opgaven er afsluttet, og dermed begrænse forløbets varighed. Lederen
siger, at arbejdet med handleplaner handler om:
(...) at sikre, at det bliver tydeligt, hvorfor brugeren er i det her
tilbud, og hvad perspektivet er. Før i tiden var det underforstået,
at den hjælp, de skulle have, nok var evig. Det var for resten af
tiden. Men vi kan ikke have et succeskriterium, der hedder: Når
FORMALISEREDE OG STANDARDISEREDE METODER 63