METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI
METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI
METODER I SOCIALT ARBEJDE - SFI
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
en meget positiv oplevelse af relationen til socialarbejderen, når forholdet<br />
minder om en venskabelig relation. Brugerne er generelt glade for den<br />
personlige samtale, som indebærer, at de kan ’få luft’ for nogle af deres<br />
problemer. Det virker imidlertid ikke, som om brugerne altid er klar over,<br />
hvad samtalerne med socialarbejderne har som formål, ud over det hyggelige.<br />
Ud fra rapportens metodebegreb er det vigtigt, at socialarbejderen<br />
gør sig indsatsens formål klart. Ud fra overvejelser om brugerinddragelse<br />
bør socialarbejderen imidlertid også så vidt muligt kunne formidle formålet<br />
til brugeren. På det punkt vil der logisk set være en naturlig forskel<br />
mellem det udredende og det behandlende arbejde. I det udredende arbejde<br />
er formålet per definition udredning, og her kan socialarbejderen<br />
vanskeligt oplyse andet om arbejdets formål, end at det handler om at<br />
fastsætte brugerens behov og mulige indsatser. Klarhed om arbejdets formål<br />
er derfor mere relevant i forhold til det behandlende arbejde, hvor<br />
idealet må være, at brugerne er klar over, hvor indsatsen skal føre hen, samt<br />
hvilke betingelser der gælder for forholdet mellem bruger og socialarbejder,<br />
så brugerne fx ikke forveksler forholdet med en venskabelig relation,<br />
hvis det ikke er det. Man kan selvfølgelig tænke sig undtagelser, hvor en<br />
fuld informering af brugeren om arbejdets formål kan give problemer,<br />
eksempelvis hvis brugeren er syg eller af anden årsag ikke kan kapere<br />
informationerne. Generelt er et væsentligt argument for metoder dog, at<br />
de fremmer klarhed omkring arbejdet, også i forhold til brugeren.<br />
Debat om metoder<br />
En afdelingsleder fra lokalpsykiatrien leverer i tråd hermed et argument for<br />
den systematiske brug af metoder og redskaber. Han ser bl.a. handleplanen<br />
som et redskab til at konkretisere problemer og målsætninger samt sætte<br />
en ramme for forløbets varighed, så brugerne undgår en længere tilknytning<br />
til lokalpsykiatrien end nødvendigt. Formuleringen af konkrete og<br />
realistiske målsætninger i handleplanen gør det muligt at evaluere indsatsens<br />
virkning og dokumentere denne over for bl.a. brugeren. Når socialarbejderen<br />
fastsætter klare succeskriterier, er det samtidig lettere at vurdere,<br />
hvornår opgaven er afsluttet, og dermed begrænse forløbets varighed. Lederen<br />
siger, at arbejdet med handleplaner handler om:<br />
(...) at sikre, at det bliver tydeligt, hvorfor brugeren er i det her<br />
tilbud, og hvad perspektivet er. Før i tiden var det underforstået,<br />
at den hjælp, de skulle have, nok var evig. Det var for resten af<br />
tiden. Men vi kan ikke have et succeskriterium, der hedder: Når<br />
FORMALISEREDE OG STANDARDISEREDE <strong>METODER</strong> 63