Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle<br />
Figur 6.3<br />
Kategorisering af budgetmodeller<br />
Transpar<strong>en</strong>s og accept<br />
Højere grad<br />
Mindre grad<br />
Randers<br />
Mindre grad<br />
Norddjurs<br />
Lyngby-Taarbæk<br />
Lemvig<br />
Viborg<br />
A<br />
Hors<strong>en</strong>s<br />
Ass<strong>en</strong>s<br />
D<br />
Køb<strong>en</strong>havn<br />
Lolland<br />
B<br />
Silkeborg<br />
Ringsted<br />
Od<strong>en</strong>se<br />
C<br />
Højere grad<br />
Dec<strong>en</strong>tralt ansvar og incitam<strong>en</strong>ter<br />
Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010.<br />
6.2.1 Dec<strong>en</strong>tralt ansvar og incitam<strong>en</strong>ter<br />
Det er karakteristisk, at ansvaret for hovedpart<strong>en</strong> af budgettet på specialundervisningsområdet<br />
i de 12 kommuner er placeret c<strong>en</strong>tralt, og at kun <strong>en</strong> mindre del af midlerne<br />
typisk er lagt ud <strong>til</strong> skolerne.<br />
Enkelte kommuner er dog gået i retning af at dec<strong>en</strong>tralisere <strong>en</strong> større del af finansieringsansvaret<br />
<strong>til</strong> skolerne samt indbygge økonomiske incitam<strong>en</strong>ter i budgetmodellerne<br />
via anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af eksklusionstakster mv. med h<strong>en</strong>blik på bl.a. at understøtte <strong>en</strong><br />
større grad af inklusion og <strong>en</strong> mere effektiv ressourceudnyttelse.<br />
På trods af de <strong>til</strong>løb <strong>til</strong> dec<strong>en</strong>tralisering og incitam<strong>en</strong>tsstyring af skolerne, som er<br />
id<strong>en</strong>tificeret i nogle kommuner, er det samlede indtryk imidlertid, at budgetmodellerne<br />
g<strong>en</strong>erelt i alle kommunerne er forholdsvis c<strong>en</strong>traliserede. Udgifterne <strong>til</strong> specialskoler<br />
udgør således i alle kommuner d<strong>en</strong> største udgiftspost på specialundervisningsbudgettet,<br />
og ansvaret for d<strong>en</strong>ne ligger c<strong>en</strong>tralt i alle kommuner. Skolerne har således<br />
i dag som udgangspunkt ing<strong>en</strong> eller kun <strong>en</strong> meget begrænset økonomisk <strong>til</strong>skyndelse<br />
<strong>til</strong> at sikre inklusion.<br />
Dette kan forklare, at der ikke kan konstateres nog<strong>en</strong> samm<strong>en</strong>hæng mellem budgetmodellernes<br />
grad af dec<strong>en</strong>tralt ansvar og incitam<strong>en</strong>ter og de 12 kommuners ressourceforbrug,<br />
jf. figur 6.4.<br />
98 <strong>Specialundervisning</strong> i <strong>folkeskol<strong>en</strong></strong> – <strong>veje</strong> <strong>til</strong> <strong>en</strong> <strong>bedre</strong> <strong>organisering</strong> og styring · Juni 2010
Change language