Specialundervisning i folkeskolen â€“ veje til en bedre organisering ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 2. Sammenfatning og forslag 2.2.1 Definition af specialundervisning En central forudsætning for at kunne afdække og indsamle data om aktivitet, ydelser, ressourceforbrug mv. er, at der findes en definition og afgrænsning af specialundervisningen, som er almindelig anerkendt og accepteret. Deloitte har baseret sin analyse på en opdeling af specialundervisningsområdet i seks forskellige kategorier, jf. boks 2.1 nedenfor. Det er Deloittes vurdering, at de anvendte definitioner har muliggjort en sammenlignelig indsamling af data på tværs af kommuner, og at definitionerne også fremadrettet vil kunne danne udgangspunkt for etableringen af et nyt datagrundlag, samt en klarere afgrænsning. Boks 2.1 Overordnede definitioner og kategoriseringer af specialundervisning Type Almindelig specialundervisning Anden specialpædagogisk bistand Enkeltintegreret undervisning Specialklasser Specialskoler Fritidstilbud Definition Specialundervisning, der ligger udover normalundervisningen og ydes i 0-6 lektioner eller i 7-11 lektioner ugentligt til enkeltelever (cpr-henførbart). Aktiviteter rettet mod skolesøgende børn, som af kommunen er defineret som specialundervisning, men som ikke er møntet på enkeltelever (ikke-cpr-henførbare aktiviteter). Anden specialpædagogisk 1) bistand er fx en observationslærer i en klasse mv. Enkeltintegrerede 2) elever er elever, der modtager specialundervisning i den overvejende del af undervisningen (minimum 12 lektioner om ugen). Specialklasser 3) omfatter særlige klasser eller klasserækker i tilknytning til den almindelige folkeskole, hvori der ydes specialundervisning. Kategorien specialskoler betegner lokationerne for gennemførelsen af den segregerede undervisning, som finder sted udenfor den almindelige folkeskole. Disse omfatter traditionelle specialskoler, heldagsskoler samt interne tilbud på kommunale eller private opholdssteder, som yder specialundervisning. Fritidstilbud for elever med særlige behov eller almindelige fritidstilbud, der støtter elever med særlige behov. Fritidstilbuddene skal være etableret i tilknytning til skolen, og skolen skal have det ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for tilbuddet. 1) Anden specialpædagogisk bistand er ikke cpr-henførbart og er således ikke rettet mod enkeltelever, men ydes typisk i forhold til en gruppe eller en klasse. Det er således ikke muligt at opgøre størrelsen af målgruppen for denne type ydelse, hvorfor det alene er ressourceforbruget knyttet til anden specialpædagogisk bistand, som er blevet kortlagt. 2) Folkeskoleloven anvender ikke denne sondring. I forbindelse med klagereglerne anvendes begrebet ”specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden”, der på grundlag af forskellige ugentlige timetal, er fastsat til at udgøre 12 timer om ugen. 3) Tidligere blev den amtskommunale specialundervisning betegnet »vidtgående specialundervisning«. I dag anvendes begrebet alene i forbindelse med reglerne om klageadgang og omfatter specialundervisning i specialklasser og specialskoler samt støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Begrebet indgår således ikke i den øvrige lovgivning, men bruges i praksis som overbegreb for de nævnte former for specialundervisning. 12 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
Kapitel 2. Sammenfatning og forslag 2.2.2 Aktivitet, ydelser, ressourceforbrug mv. I det følgende opsummeres afdækningen af aktivitet, ydelser, ressourceforbrug mv. på specialundervisningsområdet: Omfanget af specialundervisning på landsplan: Kortlægningen af specialundervisningsområdet har vist, at ca. 84.000 elever eller 14,3 pct. af alle 6-16-årige elever i skoleåret 2008/09 modtog specialundervisning. Andelen, der modtog specialundervisning i inkluderende undervisningsformer, var ca. 51.000 elever – svarende til 8,7 pct. Heraf modtog 44.840 elever almindelig specialundervisning i 0-6 timer om ugen, 4.111 elever almindelig specialundervisning i 7- 11 timer om ugen og 2.373 elever var enkeltintegrerede elever, dvs. elever der modtager specialundervisning i den overvejende del af skoletiden, men fortsat deltager i almenundervisningen. De resterende ca. 33.000 elever modtog undervisning i segregerede undervisningsformer – svarende til 5,6 pct. af alle elever i folkeskolen – idet 13.383 elever gik i specialklasser og 19.371 elever gik i specialskoler. I figur 2.1. er antallet af specialundervisningselever fordelt på de forskellige former for specialundervisning opsummeret. Det fremgår, at specialundervisningen i Danmark i høj grad ydes til mindre omfattende tilbud inden for rammerne af den almene folkeskole samt til segregerede tilbud i specialklasser og på specialskoler. Figur 2.1 Antallet af elever der modtog specialundervisning fordelt på undervisningstyper, skoleåret 2008/09 1.000 personer 1.000 personer 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 44.840 Alm. spec. (0- 6t/u) 4.111 Alm. spec. (7- 11t/u) 2.373 Enkeltintegration 13.383 Specialklasser 19.371 Specialskoler 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Kilde: Deloittes dataindsamling 2010. Udgifter til specialundervisning: De samlede bruttoudgifter til specialundervisning udgjorde i skoleåret 2008/09 9,68 mia. kr. på landsplan, mens nettoudgifterne udgjorde Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 13
Page 1: Specialundervisning i folkeskolen -
Page 4 and 5: Specialundervisning i folkeskolen -
Page 6 and 7: 6 Analyse af ressourceforskelle ...
Page 9 and 10: Kapitel 1. Indledning 1. Indledning
Page 11 and 12: Kapitel 1. Indledning Medlemmer af
Page 13: Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 17 and 18: Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 37: DEL II - ET OVERORDNET INDBLIK I SP
Page 40 and 41: Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 60 and 61: Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 62 and 63: Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 64 and 65:
Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 67:
DEL III - SPECIALUNDERVISNING I 12
Page 70 and 71:
Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 149 and 150:
Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175:
Page 179 and 180:
Bilag A - Effektundersøgelser af s
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205:
BILAG B - METODISK TILGANG
Page 208 and 209:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 210 and 211:
Bilag B - Metodisk tilgang Skolesur
Page 212 and 213:
Bilag B - Metodisk tilgang undersø
Page 214 and 215:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 216 and 217:
Bilag B - Metodisk tilgang Opregnin
Page 218:
www.fm.dk KL Undervisningsministeri
show all

Specialundervisning i folkeskolen â€“ veje til en bedre organisering ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?