Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Udvalget har ikke fundet det muligt at opstille en egentlig beregning af de økonomiske
konsekvenser af en gennemførelse af forslagene. Udvalget har således ikke haft
grundlag for konkret at skønne, hvor mange elever der med fordel ville kunne flyttes
fra de segregerede tilbud til den almindelige folkeskole, de dynamiske effekter af flytningen
for enhedsudgifterne for de forskellige typer specialundervisning, eller den
økonomiske konsekvens af en bredere forståelse af den almindelige undervisning.
Heroverfor står, at der er en meget stor forskel på enhedsudgiften til de segregerede
tilbud og tilbud, hvor eleverne inkluderes i den almindelige folkeskole, ligesom kortlægningen
generelt indikerer et potentiale forbundet med en mere eksplicit styring af
området.
Det giver alt andet lige udvalget grundlag for at vurdere, at en ændret styring, organisering
mv. af specialundervisningen i overensstemmelse med udvalgets forslag samlet
set vil kunne stoppe de seneste mange års udgiftsvækst på området. Herudover vil
der kunne frigøres nogle af de ressourcer, der i dag skønnes anvendt til specialundervisningen,
som blandt andet vil kunne anvendes til at gøre folkeskolen mere inkluderende.
2.3.2 Udvalgets forslag
I det følgende opstilles et katalog af konkrete forslag til tiltag, som enkeltvis eller i
kombination ud fra den enkelte kommunes vurdering vil kunne bidrage til at fremme
øget inklusion i den almindelige folkeskole og bedre ressourcestyring mv.
Forslagene bygger dels på den afdækning, som udvalget selv og Deloitte har foretaget,
dels på de videre overvejelser, analysen har givet udvalget anledning til.
Forslag 1: Udgangspunktet om inklusion understreges i folkeskoleloven mv.
Baggrund for forslag: Undersøgelsen viser, at kun meget få kommuner har foretaget en
tydelig begrebsmæssig afgrænsning af specialundervisningsområdet. En afgrænsning
vil kunne frigøre ressourcer til den almindelige undervisning og muliggøre en mere
fleksibel ressourceudnyttelse.
Nedenfor foreslås fire forskellige modeller til, hvordan specialundervisningsområdet
vil kunne afgrænses begrebsmæssigt. Forslagene stiger i omfang, og dermed også i
forventet effekt. Forslag 1.A er det mindst vidtgående, mens forslag 1.D er det mest
vidtgående:
Forslag 1A: Tydeliggørelse af folkeskolens målsætning om inklusion
Forslaget er møntet på at tydeliggøre målsætningen om, at folkeskolen skal være inkluderende.
Specialundervisningsbekendtgørelsen præciseres således, at det kommer til at fremgå,
at udgangspunktet for tilrettelæggelsen af undervisningen af elever med særlige behov
er målrettet anvendelse af undervisningsdifferentiering, og at henvisning til specialundervisning
kun bør ske i de tilfælde, hvor elevens særlige behov ikke kan tilgodeses
alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 21