Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle
Boks 6.2
Eksklusionstakst i Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune har en målsætning om, at flest mulige elever med særlige behov skal undervises
på egen skole, og at så få elever som muligt ekskluderes fra nærmiljøet.
For at understøtte denne målsætning har kommunen indbygget en eksklusionstakst i sin budgetmodel,
som indebærer, at den enkelte skole medfinansierer et beløb, der svarer til 8 lektioner om ugen i
et kalenderår til specialtilbud. Beløbet betales kun det første år.
Beløbet er uafhængigt af, hvilke specialtilbud den enkelte elev visiteres til. Tilbuddene kan omfatte
både udvidet specialpædagogisk bistand til elever, der skal undervises på skolen og til elever som visiteres
ud af skolen til fx en specialklasse. Ved tilbageslusning fra en specialklasse til folkeskolen tildeles
skolen igen tillægsmidler fra en central pulje ud fra individuel vurdering af behov, dog minimum de 8
lektioner om ugen.
Folkeskolerne forvalter selv midlerne til specialpædagogisk bistand, der iværksættes på egen skole –
op til og med 8 lektioner om ugen. Såfremt det vurderes, at der er behov for mere end de 8 lektioner
kan skolerne indstille til udvidet specialpædagogisk bistand. Ved visitation tildeles de ekstra ressourcer
fra en central pulje.
For elever med fysiske vanskeligheder, der kræver praktisk hjælp finansieres dette udelukkende af en
central pulje.
Modellen giver den enkelte skole et incitament til at holde på elever med behov for specialtilbud og
dermed selv forvalte midlerne til de 8 lektioner, det ellers koster at ekskludere eleven.
Ordningen sikrer derudover, at der dannes et budget til at finansiere udgiften, når der er elever, som
visiteres til et specialtilbud i løbet af året.
Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010.
De identificerede budgetmodeller, hvor finansieringsansvaret kun delvist er lagt ud til
skolerne, og hvor eksklusionstaksten fortsat er relativt begrænset, kan paradoksalt
nok føre til en øget segregering. I det tilfælde, hvor den fastsatte eksklusionstakst
el.lign. er lavere end de faktiske omkostninger, som er knyttet til at inkludere en elev
med særlige behov i undervisningen i den almindelige folkeskole, vil skolerne således
have en tilskyndelse til – og ikke mindst en mulighed for – at segregere elever med
særlige behov. Da segregerede undervisningsformer generelt er dyrere, kan anvendelsen
af økonomiske incitamenter dermed i værste fald have en udgiftsforøgende effekt.
Både de finske og de svenske erfaringer er konsistente med denne vurdering, jf.
kapitel 7.
Samlet set vurderer Deloitte på den baggrund, at en decentraliseret budgetmodel,
hvor skolerne har et reelt økonomisk incitament til at inkludere elever med særlige
behov i undervisningen i den almindelige folkeskole vil kunne bidrage til en mere effektiv
ressourceudnyttelse på området især hvis det fulde finansieringsansvar – også
for specialskolerne – decentraliseres til folkeskolerne.
102 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010