Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Bilag B – Metodisk tilgang
terview med relevante aktører fra kommunerne, hvortil der blev benyttet en spørgeguide,
som kommunerne modtog før interviewet.
B.2 Dataindsamling
Analysen af specialundervisningsområdet bygger på en omfattende dataindsamling,
der har været fokuseret på både kvantitativt at kortlægge de 12 kommuners ressourceforbrug
og kvalitativt at kortlægge de 12 kommuners konkrete organisering og styring
af området.
Kvantitativ dataindsamling
Et centralt hovedformål med analysen har været at afdække den samlede aktivitet og
det dertil hørende ressourceforbrug på specialundervisningsområdet, herunder antallet
af elever og udgifterne knyttet til den specialundervisning, som finder sted i tilknytning
til undervisningen i den almindelige folkeskole, og som ikke registreres særskilt
i dag.
Til dette formål er der blevet gennemført to surveys blandt samtlige skoler henholdsvis
centralforvaltningen i de 12 kommuner, som kort gennemgås nedenfor.
Skolesurvey
For at kortlægge aktiviteten og ressourceforbruget knyttet til den almindelige specialundervisning,
der ydes i tilknytning til undervisningen i den almindelige folkeskole,
har det været nødvendigt at indsamle data fra de institutioner, hvor undervisningen
konkret finder sted.
Samtlige skoler i de 12 kommuner har derfor fået tilsendt et spørgeskema, hvori de
er blevet bedt om bl.a. at angive følgende:
• Aktiviteten (antal elever) fordelt på henholdsvis undervisningstype (alm. specialundervisning
0-6 t/u alm. specialundervisning 7-11 t/u og enkeltintegration),
klassetrin og henvisningsårsager mv. i skoleåret 2008/09. Skolerne blev desuden
bedt om at angive, i hvilket omfang de havde elever, som var blevet visiteret til
specialklasser, specialskoler og/eller gik på særlige fritidstilbud i skoleåret
2008/09.
• Ressourceforbruget i årsværk fordelt på undervisningstyper, jf. ovenfor, samt på særlige
fritidstilbud, befordring og tilknyttede administrative opgaver (fx time- og
skemaplanlægning, håndtering af klager mv.) i skoleåret 2008/09. Ét årsværk
blev defineret som 1.640 timer, svarende til en lærers arbejdstid ekskl. ferie, særlige
feriedage og helligdage. Herudover blev skolerne bedt om at angive de undervisningsrelaterede
driftsudgifter (ikke-lønudgifter) knyttet til fx skolebøger,
undervisningsmaterialer og ekskursioner mv.
• Generelle oplysninger vedrørende gennemsnitslønninger, samlet elevtal, antal lærere
på skolen, andel lærere med specialpædagogisk grunduddannelse mv.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 207