Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 5. Kortlægning af aktivitet, ydelser og ressourceforbrug i dag
gifter til almindelig specialundervisning. Hertil skal det bemærkes, at ingen kommuner
opererer med en detaljeret kontoplan på skolerne, hvor udgifter til den almindelige
specialundervisning registreres særskilt. Dette gør det svært præcist at angive
forbruget til specialundervisning i de almindelige folkeskoler, herunder om forbruget
er i overensstemmelse med budgettet.
Da der anvendes samme konteringsnummer til flere udgiftstyper, er det svært at adskille
disse og dermed danne sig et overblik over udgiftsudviklingen på de enkelte
udgiftstyper. Det betyder, at forvaltningen i de enkelte kommuner ikke i tilstrækkelig
grad har adgang til styringsrelevant information til at sikre en løbende opfølgning og
styring af udgifterne.
Deloitte vurderer, at det er svært at danne sig et fuldstændigt overblik over de specifikke
udgiftstyper til specialundervisning på landsplan, som følge af at kommunerne
anvender forskellige funktioner for samme udgiftstype.
5.6.2 Registrering af aktiviteter og henvisningsårsager
I forbindelse med registrering af aktiviteter har skolerne mulighed for at indberette
de elever, der modtager specialundervisning i fagsystemer som fx KMD Elev eller
TEA (Tabulex). Ud fra hver elev er det ligeledes muligt at registrere timetal og henvisningsårsag.
Data fra fagsystemerne indberettes til Danmarks Statistik, som indsamler
data på vegne af Undervisningsministeriet.
Derudover kan forvaltningen i den enkelte kommune løbende trække tal fra fagsystemerne
med henblik på at få overblik over specialundervisningen i kommunen.
Det er dog forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange data vedrørende specialundervisning
der trækkes fra fagsystemerne i løbet af året.
Udover antallet af elever har skolerne også mulighed for at registrere de målgrupper,
der har behov for særlig støtte og specialundervisning, opgjort ud fra henvisningsårsag,
som beskriver karakteren af det behov, eleven har, fx om der er tale om generelle
indlæringsvanskeligheder eller specifikke indlæringsvanskeligheder mv. Praksis er
her, at skolerne primært registrerer elevernes behov og henvisningsårsager i handleplaner
og elevplaner, mens registreringen af henvisningsårsager i mindre grad foretages
ensartet og systematisk og ved anvendelse af strukturerede data i fagsystemerne.
Opgørelsen af den præcise henvisningsårsag og elevens specifikke behov – som ellers
kan være styringsmæssigt relevant for kommunen – fremgår derfor typisk kun af
handleplanerne og er således sjældent systematisk registreret. Det forhold, at de registrerede
»rådata« i fagsystemerne ikke nødvendigvis er tilpasset de styringsmæssige
behov, som kommunen har, kan medvirke til at forklare, at de kun i mindre omfang
gør brug af de indberettede data.
Kommunerne har generelt svært ved entydigt at definere og afgrænse de forskellige
typer af elever, som har behov for forskellige typer af specialundervisning. Dette giver
sig bl.a. til udtryk i, at kommuner og skoler enten opgør deres elever forskelligt
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 91