Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel Bilag A – Effektundersøgelser af specialundervisning
Der viste sig stor forskel på skolernes måde at organisere specialundervisningen på
og på, i hvilket omfang de opfatter, at de selv har mulighed for at hjælpe elever, der
kommer i vanskeligheder. Der viser sig dog også en række fælles træk:
Alle skolerne tilslutter sig ideen om en »rummelig« skole, hvor eleverne så vidt muligt
skal støttes i hjemskolen frem for at blive sendt til mere specialiserede undervisningstilbud
på andre skoler. Mange skoler har etableret tilbud om intensive specialundervisningsforløb
og har forebyggende specialundervisning. Men på de fleste skoler er
der ingen klar strategi for, hvorledes elever i de ældste klasser med store faglige vanskeligheder
bedst kan støttes.
Der er fra skolerne udsagn om, at det er lettere at støtte en elev med faglige vanskeligheder
i hjemskolen, uanset støttens omfang, end det er at støtte en elev med en
udadreagerende adfærd, også selv om der på skolerne er støtte til stede i form af
AKT-lærere (Adfærd, Kontakt og Trivsel).
Der er en klar udvikling i retning af at tillægge lærerteams opgaverne omkring den
specialpædagogiske bistand og at omlægge specialundervisningscentrene, der selv står
for undervisning af elever, til ressourcecentre, der i stedet fordeler de specialpædagogiske
ressourcer til lærerteams og bistår med konsultativ bistand. Der er en udvikling
fra at give direkte og individrettet støtte til indirekte og konsulentbaseret støtte.
Skolerne har meget forskellig opfattelse af nytten af PPR. Der opleves en tendens til,
at PPR’s bistand i det væsentlige består i konsultative ydelser suppleret med individuel
bistand især ved traumatiske elevhændelser. Ledere og lærere oplever, at PPR ikke
magter det undervisningsrelaterede område på et kvalitativt højt niveau, og at der er
en stor udskiftning af PPR-personalet.
Skolerne tillægger forældresamarbejdet stor betydning i forbindelse med specialundervisningen,
men der er ikke tradition for at inddrage eleverne.
Elevplaner spiller en voksende rolle, men anvendes ikke systematisk, og da slet ikke i
specialundervisningen på de fleste skoler. De steder, hvor elevplanerne anvendes i
specialundervisningen, er skoler med en ledelse, der stiller krav herom, og hvor der
er forventninger om skriftlig dokumentation som grundlag for undervisningen. Der
er et voksende engagement på skolerne for at evaluere og dokumentere undervisningsresultater,
men der er i specialundervisningen problemer med en opfølgning
heraf, fordi det direkte arbejde med eleverne af lærerne prioriteres højere.
178 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010