Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 5. Kortlægning af aktivitet, ydelser og ressourceforbrug i dag
eller i vid udstrækning benytter kategorien »andet« og »uoplyst« i indberetningen af
data om henvisningsårsager fra fagsystemerne til Danmarks Statistik. En af udfordringerne
er bl.a., at de nuværende henvisningsårsagskategorier ikke er gensidigt udelukkende,
og at eleverne ofte har flere behov (henvisningsårsager), som ikke kan indfanges
af én kategori. Derudover er der en tendens til, at kommunerne og skolerne
lokalt anvender deres egne kategorier, som giver mening for dem, men som afviger
fra andre skolers og kommuners kategorisering af målgrupper og henvisningsårsager.
Det betyder, at der er en stor gråzone af elever, som ikke opgøres entydigt i forhold
til målgruppe og henvisningsårsag på tværs af kommuner og skoler.
Nogle kommuner er så småt begyndt at arbejde med systematisk kategorisering og
indsamling af data vedrørende målgrupper. En udfordring er her uensartet registreringspraksis
på tværs af skolerne, som skal levere de data, der muliggør en systematisk
kategorisering.
Generelt gælder det dog for specialundervisningsområdet ligesom for børne- og ungeområdet
og de øvrige specialiserede områder på socialområdet, at der i praksis ikke
anvendes fælles begreber for hverken målgrupper, ydelser eller tilbudstyper. Med
DUBU-projektet (Digitalisering af udsatte børn og ungeområdet) er det intentionen
bl.a. at implementere fælles begreber, som kan medvirke til at understøtte en ensartet
registreringspraksis.
Deloitte har på baggrund af sine analyser vurderet, at kommunerne generelt ikke har
en præcis eller fælles definition af målgrupper, hvilket gør det vanskeligt at opgøre
det præcise omfang af elever, som modtager specialundervisning fordelt på henvisningsårsag,
i fagsystemerne. Manglende kategorisering af målgrupper medfører, at
det er svært at skabe et samlet overblik over omfanget af ressourcer til specifikke
målgrupper samt etablere et systematisk grundlag for opfølgning på indsatserne.
Kommunerne har dermed vanskeligt ved præcist at synliggøre, hvilke typer målgrupper
de samlet set har, hvad de koster, hvilken type specialundervisning de modtager
samt omfanget af de ydelser, de modtager.
92 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010