Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 5. Kortlægning af aktivitet, ydelser og ressourceforbrug i dag
Kommune imødekommes ved hjælp af to specialskoler udelukkende henvendt til elever
med generelle indlæringsvanskeligheder.
Udover, at generelle indlæringsvanskeligheder udgør en dominerende henvisningsårsag
til specialskoler, er det bemærkelsesværdigt, at der er en bred variation i forhold
til, hvilke øvrige henvisningsårsager der overvejende tilgodeses i specialskolerne.
På baggrund af nedenstående figur og de kvalitative data fra kommunebesøgene vurderer
udvalget på baggrund af Deloittes afdækning, at dette er et udtryk for, at der
ikke på tværs af kommunerne er en tydelig og ensartet praksis for, hvilke typer af
problemstillinger, der håndteres i den almindelige specialundervisning, og hvilke elever
der henvises til de betydeligt dyrere specialskoletilbud. Dette kan være et udtryk
for reelle forskelle i tyngden af fx generelle indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser
eller sociale og miljøbetingede problemer. Deloittes indikerer imidlertid, at
det er indtrykket fra kommunebesøgene, at det også er udtryk for lokale praksisser
og visitationsprocesser, om en elev med bestemte henvisningsårsager gives et inkluderende
eller et segregeret tilbud.
Figur 5.4
Aktivitet i den almindelige folkeskole/specialklasser og specialskoler fordelt på henvisningsårsager,
skoleåret 2008/09
Pct.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Læse- og skrivevansk.
Generelle
indlæringsvansk.
Udviklingsforstyrrelser
Social og
miljøbetingede vansk.
Tale- og sprogvansk
Andet
Psykiske vansk.
Hørevansk.
Specifikke
indlæringsvansk.
Uoplyst
Bevægelsesvansk
Synsvansk.
Pct.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Den alm. folkeskole/specialklasser
Specialskoler
Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010.
Det bemærkes, at en forholdsvis stor andel elever er placeret under kategorien »andet«
eller er »uoplyst«. Dette skyldes bl.a., at disse kategorier omfatter elever med mere
end én henvisningsårsag.
Kommunebesøgene har afdækket, at der opleves en særlig stor udfordring i forhold
til såkaldte AKT-elever (adfærd, trivsel og kommunikation), og at AKT udgør et
stort indsatsområde i kommunerne. Kommunerne uddanner fx AKT-vejledere, og
de har generelt sat fokus på håndtering af AKT-elever.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 79