Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 4. Specialundervisningens effekter
Der er mangelfuld dokumentation for både undervisningsmål og for evalueringen
heraf. Individuelle planer er ofte utilstrækkeligt præcist formulerede til, at der kan
planlægges konkret undervisning i forhold hertil, og at der kan ske dokumentation af
effekten.
De formelle regler om opfølgning og revurdering overlades oftest til læreren og forældrene.
Dette gælder også for elever henvist til de mest segregerede foranstaltninger.
PPR’s medvirken heri følger ikke de centrale retningslinjer herfor. Der sker derfor
ikke en løbende effektevaluering af den iværksatte specialundervisning med inddragelse
af et eksternt tilsyn.
PPR’s kendskab til specialpædagogiske muligheder i kommunen er ofte utilstrækkelig,
og lærerne efterlyser muligheder for vejledning og supervision i forhold til didaktiske
forhold i specialundervisningen på skolerne. Skolerne har behov for en lettere
og mere direkte adgang til ny viden på det specialpædagogiske område i undervisningen
af den enkelte elev med henblik på en mere effektiv undervisning.
Forældrene ønsker i højere grad at blive involveret i planlægning og gennemførsel af
undervisningen. Deres oplevelse af tilfredshed er præget af en uklar opfattelse af,
hvad der kan stilles af faglige krav.
4.3.3 Effekten af rammesætning for specialundervisningen
Der opleves en mangelfuld sammenhæng mellem kommunernes målsætninger for
specialundervisning og skolernes konkrete handleplaner i forhold hertil.
Der er stor konsensus blandt ledere og lærere om, at elever i vanskeligheder så vidt
muligt skal undervises på hjemskolen. Problemerne opstår, hvor der ikke findes konkrete
handlemuligheder eller et beredskab til at imødegå opståede problemer.
Det er påvist, at ressourceforbrug til specialundervisning ikke nødvendigvis afspejler
sig i større effekt (Sverige), og at henvisning til specialundervisning ikke følger objektive
kriterier af faglig art (Danmark og Norge). Elevernes trivsel og motivation og
forældrenes støtte er tilsyneladende udslagsgivende for, om der sker henvisning.
Skoler med god almenpædagogik henviser tilsyneladende færre elever end skoler med
generelle problemer.
Lærerne oplever et stort behov for supervision og faglig opkvalificering. Der er i 30
pct. af de specialiserede tilbud ikke specialuddannet personale. For specifikke vanskeligheder
er det påvist, at lærernes faglige kompetencer har betydning for effekten af
undervisningen. Få skoler eller kommuner har en åben og kendt plan for lærernes
kvalificering ved efteruddannelse.
PPR har vanskeligheder ved at levere kvalificeret specialpædagogisk vejledning og
rådgivning til lærerne. Generelt virker organiseringen heraf som tung og ineffektiv i
forhold til konkrete problemstillinger – både i forhold til skoler, lærere og forældre.
62 Specialundervisning i folkeskolen – veje til bedre organisering og styring · Juni 2010