Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle
pitel 3 skete der en et fald i antallet af henvisninger til de amtskommunale tilbud, da
de takster kommunerne skulle betale blev hævet markant.
Kommuner i stikprøven, som har valgt en mere decentral budgetmodel har netop
enten ikke lagt det fulde finansieringsansvar ud til skolerne eller også har de ikke fastsat
en eksklusionstakst, som væsentligt overstiger enhedstaksten.
I Ringsted Kommune, som er gået længst i retning af, at lægge budgetansvaret ud til
skolerne, er det således karakteristisk, at en væsentlig del af finansieringsansvaret på
området fortsat er placeret centralt, og at kommunen således netop endnu ikke har
overladt det fulde økonomiske ansvar til skolelederne, jf. boks 6.1.
Boks 6.1
Decentral finanisering af specialklasser i Ringsted Kommune
I Ringsted Kommune har man decentraliseret en væsentlig del af finansieringsansvaret på specialundervisningsområdet
med henblik på dels at understøtte inklusion af elever med særlige behov på de
almindelige folkeskoler og dels at sikre, at det økonomiske ansvar følger visitationskompetencen.
Dette indebærer, at en del af midlerne til specialundervisning, herunder til specialklasser, er lagt ud
decentralt til de enkelte skoler. De fleste af midlerne til segregerede tilbud administreres dog fortsat
af fire distriksråd og centralforvaltningen.
Skolelederne på de enkelte folkeskoler har ansvaret for at henvise til og finansiere specialundervisning
på egen skole samt pladser i specialklasser, som skolen køber hos de skoler, der råder over disse.
Skolerne er derudover repræsenteret ved et distriktsråd, som træffer beslutning om henvisning til
specialskoler.
De fire distrikstråd får tildelt ca. 55 pct. af midlerne til specialskoler i et fælles budget (distriktspulje),
som rådene har ansvaret for at administrere. Distriktspuljen dækker specifikt udgifter til vidtgående
specialundervisningstilbud, uforudsete udgifter i form af fx tilflyttere samt nogle af udgifterne til konsulentbistand
i forbindelse med forebyggende indsats på skolerne. I budgetopfølgningen synliggøres
det enkelte distrikts forbrug, så det tydeligt fremgår, hvilke skoler/distrikter, der trækker hvilke udgifter.
De øvrige ca. 45 pct. af midlerne til specialskoler administreres af centralforvaltningen og dækker
udgifter til særlige specialiserede tilbud fx tilbud for svært handicappede børn og småbørn, som ikke
har været igennem skolesystemet.
Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010.
I Silkeborg Kommune, hvor skolerne skal betale en eksklusionstakst i forbindelse
med segregeringen af en elev, er det herudover kendetegnende, at eksklusionstakstens
størrelse ikke dækker de fulde omkostninger ved det segregerede tilbud, og at
skolernes medfinansiering kun er 1-årig, jf. boks 6.2.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 101