Specialundervisning i folkeskolen â€“ veje til en bedre organisering ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 5. Kortlægning af aktivitet, ydelser og ressourceforbrug i dag rede tilbud. Endelig har det betydning, at Odense, Ringsted og Randers kommuner i forbindelse med kommunalreformen har overtaget tidligere amtslige segregerede tilbud, som især nabokommunerne køber pladser hos. Samlet set spiller antallet og specialiseringsgraden af en kommunes segregerede tilbud en væsentlig rolle i forhold til dels at have en høj selvforsyningsgrad, som er med til at holde børnene hjemme i kommunen, og dels have et stort udbud af pladser, som andre kommuner er afhængige af at købe. 5.6 Registreringspraksis Det kan generelt konstateres, at de 12 kommuner har en nogenlunde ens registreringspraksis for så vidt angår registrering af de forskellige typer af specialundervisning, dvs. almindelig specialundervisning, enkeltintegration, specialklasser og specialskoler. Det er dog også kendetegnende, at kommunerne i dag registrerer en lang række data vedrørende specialundervisning forskelligt, og at de på flere punkter oplever udfordringer i forhold til at foretage en systematisk registrering af styringsrelevante data. Det drejer sig dels om registrering af data vedrørende udgifter til specialundervisning og dels om registrering af aktiviteter, herunder henvisningsårsager og målgrupper, dvs. elever med specifikke behov. 5.6.1 Registrering af udgifter I forbindelse med registrering af udgifter til specialundervisning og beslægtede aktiviteter leverer skolerne data vedrørende afholdte udgifter henblik på opgørelse af udgifter i den kommunale kontoplan. Ser man nærmere på de 12 kommunernes konteringspraksis, viser der sig en række forskelle i den måde, hvorpå kommunerne konterer udgifter til specialundervisning og beslægtede aktiviteter. Således konterer to af kommunerne udgifter til specialklasser på funktion 3.08 (specialskoler), mens udgifterne hertil i de fleste andre kommuner konteres på funktion 3.01 (folkeskoler). Der er også en variation i konteringen af udgifter til fritidstilbud til elever med særlige behov, hvor flertallet af kommunerne benytter 3.05 (skolefritidsordninger), mens nogle kommuner konterer denne udgift på funktion 3.08 (specialskoler). Endelig anvendes funktion 3.06 (befordring af elever i grundskolen) af de fleste kommuner til udgifter til befordring, mens nogle kommuner konterer befordring under funktion 3.08 (specialskoler). To kommuner (Lolland Kommune og Norddjurs Kommune) anvender kun funktion 3.08 til specialundervisning og beslægtede aktiviteter, dvs. både specialklasser, specialskoler og fritidstilbud. Derudover er der en tendens til, at skolerne inden for en kommune opgør forskellige udgiftstyper på samme konto, fx konteres udgifter til specialklasser sammen med ud- 90 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
Kapitel 5. Kortlægning af aktivitet, ydelser og ressourceforbrug i dag gifter til almindelig specialundervisning. Hertil skal det bemærkes, at ingen kommuner opererer med en detaljeret kontoplan på skolerne, hvor udgifter til den almindelige specialundervisning registreres særskilt. Dette gør det svært præcist at angive forbruget til specialundervisning i de almindelige folkeskoler, herunder om forbruget er i overensstemmelse med budgettet. Da der anvendes samme konteringsnummer til flere udgiftstyper, er det svært at adskille disse og dermed danne sig et overblik over udgiftsudviklingen på de enkelte udgiftstyper. Det betyder, at forvaltningen i de enkelte kommuner ikke i tilstrækkelig grad har adgang til styringsrelevant information til at sikre en løbende opfølgning og styring af udgifterne. Deloitte vurderer, at det er svært at danne sig et fuldstændigt overblik over de specifikke udgiftstyper til specialundervisning på landsplan, som følge af at kommunerne anvender forskellige funktioner for samme udgiftstype. 5.6.2 Registrering af aktiviteter og henvisningsårsager I forbindelse med registrering af aktiviteter har skolerne mulighed for at indberette de elever, der modtager specialundervisning i fagsystemer som fx KMD Elev eller TEA (Tabulex). Ud fra hver elev er det ligeledes muligt at registrere timetal og henvisningsårsag. Data fra fagsystemerne indberettes til Danmarks Statistik, som indsamler data på vegne af Undervisningsministeriet. Derudover kan forvaltningen i den enkelte kommune løbende trække tal fra fagsystemerne med henblik på at få overblik over specialundervisningen i kommunen. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange data vedrørende specialundervisning der trækkes fra fagsystemerne i løbet af året. Udover antallet af elever har skolerne også mulighed for at registrere de målgrupper, der har behov for særlig støtte og specialundervisning, opgjort ud fra henvisningsårsag, som beskriver karakteren af det behov, eleven har, fx om der er tale om generelle indlæringsvanskeligheder eller specifikke indlæringsvanskeligheder mv. Praksis er her, at skolerne primært registrerer elevernes behov og henvisningsårsager i handleplaner og elevplaner, mens registreringen af henvisningsårsager i mindre grad foretages ensartet og systematisk og ved anvendelse af strukturerede data i fagsystemerne. Opgørelsen af den præcise henvisningsårsag og elevens specifikke behov – som ellers kan være styringsmæssigt relevant for kommunen – fremgår derfor typisk kun af handleplanerne og er således sjældent systematisk registreret. Det forhold, at de registrerede »rådata« i fagsystemerne ikke nødvendigvis er tilpasset de styringsmæssige behov, som kommunen har, kan medvirke til at forklare, at de kun i mindre omfang gør brug af de indberettede data. Kommunerne har generelt svært ved entydigt at definere og afgrænse de forskellige typer af elever, som har behov for forskellige typer af specialundervisning. Dette giver sig bl.a. til udtryk i, at kommuner og skoler enten opgør deres elever forskelligt Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 91
Page 1:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 4 and 5:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 6 and 7:
6 Analyse af ressourceforskelle ...
Page 9 and 10:
Kapitel 1. Indledning 1. Indledning
Page 11 and 12:
Kapitel 1. Indledning Medlemmer af
Page 13 and 14:
Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37:
DEL II - ET OVERORDNET INDBLIK I SP
Page 40 and 41:
Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 42 and 43: Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 60 and 61: Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 67: DEL III - SPECIALUNDERVISNING I 12
Page 70 and 71: Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 96 and 97: Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 142 and 143:
Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 149 and 150:
Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175:
Page 179 and 180:
Bilag A - Effektundersøgelser af s
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205:
BILAG B - METODISK TILGANG
Page 208 and 209:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 210 and 211:
Bilag B - Metodisk tilgang Skolesur
Page 212 and 213:
Bilag B - Metodisk tilgang undersø
Page 214 and 215:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 216 and 217:
Bilag B - Metodisk tilgang Opregnin
Page 218:
www.fm.dk KL Undervisningsministeri
show all

Specialundervisning i folkeskolen â€“ veje til en bedre organisering ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?