Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
skeligheder, hvilket typisk karakteriserer elever med forsinket intellektuel udvikling,
som har vanskeligt ved at leve op til de faglige krav i skolen.
På vegne af udvalget har Deloitte forsøgt at opgøre omfanget af elever, der har problemer
med adfærd, kommunikation og trivsel (AKT). Der kan imidlertid ikke siges
noget præcist om omfanget af AKT-elever på landsplan, da der ikke indgår en særskilt
AKT-kategori blandt de kategorier for henvisningsårsager, som Danmarks Statistik
anvender, og som dataindsamlingen bygger på.
En væsentlig del af eleverne, der har »generelle indlæringsvanskeligheder« eller »sociale-
og miljøbetingede vanskeligheder« vurderes imidlertid af Deloitte at være
AKT-elever. Herudover kan der desuden være AKT-elever, som ikke modtager specialundervisning,
og som derfor ikke indgår i opgørelsen.
På specialskolerne er den hyppigste henvisningsårsag generelle indlæringsvanskeligheder.
Herudover er det bemærkelsesværdigt, at der er en bred variation i forhold til,
hvilke øvrige henvisningsårsager der overvejende tilgodeses i specialskolerne.
Det vurderes, at variationerne mellem kommunernes henvisningsmønstre er et udtryk
for, at der ikke på tværs af kommunerne er en tydelig og ensartet praksis for,
hvilke typer og grader af problemstillinger der håndteres i den almindelige specialundervisning,
og hvilke elever der henvises til de betydeligt dyrere specialskoletilbud.
Køb og salg af pladser mellem kommunerne: Det er karakteristisk, at kommunerne køber og
sælger et væsentligt antal pladser af hinanden i segregerede tilbud, men at der også er
stor forskel på omfanget heraf i de enkelte kommuner. Der synes at være en generel
tendens til, at kommunerne i stigende grad ønsker at være selvforsynende med specialiserede
tilbud for bedre at kunne styre området og undgå konsekvenserne ved
uforudsete takststigninger og tillægsydelser samt for at sikre tilbud tæt på borgerne.
Kommunerne peger på, at frit valg ikke spiller den store rolle på specialundervisningsområdet,
herunder i forhold til de mellemkommunale afregninger.
Registreringspraksis: Generelt synes kommunerne at have en nogenlunde ens registreringspraksis
for så vidt angår registrering af de forskellige typer af specialundervisning,
dvs. almindelig specialundervisning, enkeltintegration, specialklasser og specialskoler.
Det er dog også kendetegnende, at kommunerne i dag registrerer en lang
række data vedrørende specialundervisning forskelligt, og at de på flere punkter oplever
udfordringer i forhold til at foretage en systematisk registrering af styringsrelevante
data. Det drejer sig dels om registrering af data vedrørende udgifter til specialundervisning
og dels om registrering af aktiviteter, herunder henvisningsårsager og
målgrupper, dvs. elever med specifikke behov.
Væsentlige nøgletal: Nedenfor er de væsentligste nøgletal på specialundervisningsområdet,
som analysen har afdækket, opsummeret, jf. tabel 2.1.
16 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010