Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Tilbuds- og skolestruktur: Mange kommuner har tilkendegivet, at der eksisterer en såkaldt
»stærekasseeffekt« i den forstand, at kommunerne er tilbøjelige til at udfylde
den kapacitet på specialundervisningsområdet, som de råder over. Samtidig viser undersøgelsen,
at kommunernes specialskolekapacitet og tilhørende takstniveauer varierer
betydeligt. Det betyder, at der i nogle kommuner sandsynligvis kan opnås en ressourcebesparelse
ved at omlægge en del af kapaciteten fra specialskoler til mindre
omfattende og administrativt omkostningstunge tilbud som fx specialklasser. Det er
desuden karakteristik, at kommunerne i stigende grad hjemtager segregerede tilbud
fra andre kommuner bl.a. som følge af oplevede takststigninger. Endelig viser undersøgelsen,
at små skoler generelt er mere tilbøjelige til at segregere elever.
2.2.4 Erfaringer fra Sverige og Finland
Sammenligningen med Sverige og Finland har haft til formål at belyse forskelle og
ligheder i organisering, styring og praksis på det lokale og udførende niveau mellem
de to lande og Danmark. Sammenligningen skal bidrage med idéer og inspiration til
en bedre organisering, styring og ressourceudnyttelse på det danske specialundervisningsområde.
5
Sverige: Specialundervisningen i Sverige er karakteriseret ved en stor grad af faglig og
økonomisk decentralisering til det lokale og udførende niveau. Decentraliseringen
modsvares dog af, at »Skolinspektionen«, der er en national myndighed fører tilsyn
med de enkelte skoler og kvaliteten af deres specialundervisningsindsats. Skolinspektionen
fungerer ligeledes som klageinstans. Generelt opleves der i Sverige ikke et tilsvarende
budget- og udgiftspres på specialundervisningsområdet som i Danmark.
Samtidig segregeres en væsentlig mindre andel af eleverne i Sverige, og der anvendes
derfor også en betydelig større andel af de samlede specialundervisningsudgifter til
aktiviteter i grundskolens almenundervisning frem for til segregerede tilbud. Anvendelsen
af mellemformer som enkeltintegration er således mere udbredt i Sverige, og
det er hovedsageligt børn, som er udviklingshæmmede eller har svære fysiske handicaps,
der segregeres. Det er lovgivningsmæssigt reguleret, at specialskoletilbud er
forbeholdt disse målgrupper. Endvidere fremstår kommunernes styring og ressourcetildeling
relativ enkel og gennemsigtig samt baseret på en klar rammestyring med
indlagte buffere i budgettet.
Finland: Den nationale regulering af grundskoleundervisningen i Finland er relativ
overordnet og karakteriseret ved en stor grad af decentralisering af ansvaret for tilrettelæggelsen
til kommuner og skoler. Sammenlignet med Danmark modtager en relativt
stor andel af eleverne i Finland almindelig integreret specialundervisning i ca. to
timer om ugen. Samtidig segregeres der en væsentlig mindre andel af elever i Finland,
da dette primært er forbeholdt børn med fysiske eller psykiske lidelser. I Finland stilles
der høje faglige krav samtidig med, at der i høj grad er mulighed for at udarbejde individuelle undervisningsplaner.
Dette muliggør differentierede og fleksible undervisningsformer og
medvirker dermed til at fastholde børn med behov for støtte i almenundervisningen.
5 Sammenligningsanalysen er afgrænset til undervisningsdelen, og omfatter således ikke eksempelvis fritidstilbud og
befordringsudgifter.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 19