Specialundervisning i folkeskolen â€“ veje til en bedre organisering ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle Figur 6.7 Skolernes vurdering af budgetmodellernes retfærdighed og gennemsigtighed – fordelt på kommuner Odense Ringsted København Assens Silkeborg Horsens Lolland Randers Viborg Lemvig Norddjurs Lyngby-Taarbæk Helt enig/ enig Helt enig/ enig Helt uenig/ uenig Helt uenig/ uenig Budgetmodellen er retfærdig Budgetmodellen er gennemsigtig Anm.: Skolernes fordeling af svar på spørgsmålene: »Budgetmodellen er retfærdig« og »Budgetmodellen er gennemsigtig«. Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010. Spredningen i skoleledernes gennemsnitlige vurdering af budgetmodellernes retfærdighed og gennemsigtighed i de 12 kommuner er forholdsvis begrænset, og der kan derfor heller ikke konstateres nogen sammenhæng mellem budgetmodellernes grad af transparens og accept og kommunernes ressourceforbrug. Deloitte vurderer – på baggrund af de gennemførte kommunebesøg – at skolernes generelle opfattelse af budgetmodellernes manglende retfærdighed bl.a. skyldes, at den fastsatte takst pr. elev, der ydes til finansiering af specialundervisning på skolen, ikke altid opleves at give tilstrækkelig dækning for omkostningerne knyttet til den faglige indsats. Herudover vurderes den manglende oplevelse af retfærdighed at hænge sammen med, at budgetmodellerne netop ofte opleves som uigennemskuelige. Skoleledernes oplevelse af, at budgetmodellerne ikke er retfærdige indikerer, at de ikke bakker op om bevillingsprincipperne. Dette kan potentielt have den effekt, at skolerne ikke i praksis søger at realisere modellens intentioner om fx inklusion mv. Manglende opbakning til budgetmodellerne kan således indebære, at skolerne ikke tager deres ansvar på sig, men derimod i (for) stor udstrækning søger at segregere elever med særlige behov. Det vurderes desuden, at den manglende oplevelse af budgetmodellernes gennemskuelighed kan vanskeliggøre en hensigtsmæssig økonomistyring. En forudsætning for at kunne foretage en effektiv tilrettelæggelse, planlægning og prioritering af ressourcerne og aktiviteterne på skolen, er således, at de almindelige folkeskoler ved, hvilke takster og principper mv., der gælder, samt hvilket ansvar de har i forhold til finansieringen og tilrettelæggelsen af specialundervisningen. 104 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle Som det fremgik ovenfor, finder knap halvdelen af skolelederne da heller ikke, at budgetmodellerne bidrager til at understøtte en hensigtsmæssig økonomisk styring af skolerne. 6.3 PPR PPR spiller en stor rolle i visitationsprocessen i stort set samtlige de 12 kommuner og arbejder i stigende grad konsultativt. PPR kan medvirke til at reducere henvisningen til segregerede undervisningsformer, men generelt vurderes kommunerne dog kun i begrænset omfang strategisk at have overvejet, hvordan PPR bedst muligt kan understøtte inklusion og en effektiv ressourceudnyttelse. Desuden er der ikke i de nuværende organisatoriske strukturer indbygget incitamenter el.lign., som kan regulere skolernes efterspørgsel efter PPR’s ydelser, herunder efter udarbejdelsen af pædagogiskpsykologiske vurderinger og udredninger. Dette kan føre til, at der bindes (for) mange ressourcer i visitationssystemet, som kunne have været anvendt mere hensigtsmæssigt blandt andet med henblik på inklusion af elever, der nu henvises til segregerede undervisningsformer. Deloitte vurderer derfor også, at der eksisterer et potentiale for at prioritere anvendelsen af PPR’s ydelser samt målrette PPR’s konsultative indsats. Den valgte organisering af PPR vurderes at kunne have en betydning for ressourceforbruget på specialundervisningsområdet. PPR refererer typisk til kommunens børn-/ungedirektør, men er herudover organiseret på mange forskellige måder i de 12 kommuner. I nogle kommuner relaterer PPR’s opgaver sig således forholdsvis snævert til skoleområdet, mens PPR i andre kommuner har en mere tværfaglig opgaveportefølje og dækker såvel skole-, daginstitutionsog handicapområdet mv. Folkeskoleloven fastsætter, at henvisning til specialundervisning – udover specialundervisning i enkelte fag – skal ske efter indhentet pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. PPR er ansvarlige for at udforme de pædagogisk-psykologiske vurderinger, og PPR er dermed gennem lovgivningen tildelt en formel rolle i visitationsprocessen, jf. kapitel 3. Der kan dog være forskel på, hvilken rolle og hvor stor en indflydelse PPR i øvrigt er tildelt i forhold til dels visitationen af elever med særlige behov til specialundervisning, dels i forhold til den generelle tilrettelæggelse af kommunens specialundervisningsindsats. Ved henvisning til specialundervisning i enkelte fag, kan inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning således ifølge lovgivningen undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og forældrene er enige heri. Der er generelt forskel på, hvilken rolle PPR i praksis spiller i forhold til visitationen til specialundervisning – og i hvilken grad PPR i øvrigt er til stede på og inddraget i skolens tilrettelæggelse af specialundervisningen. I nogle kommuner og på nogle skoler kan der således være praksis for, at PPR i et vist omfang inddrages i forhold til visitationen til specialundervisning i enkelte fag og den generelle specialpædagogiske Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 105
Page 1:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 4 and 5:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 6 and 7:
6 Analyse af ressourceforskelle ...
Page 9 and 10:
Kapitel 1. Indledning 1. Indledning
Page 11 and 12:
Kapitel 1. Indledning Medlemmer af
Page 13 and 14:
Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37:
DEL II - ET OVERORDNET INDBLIK I SP
Page 40 and 41:
Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57: Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 58 and 59: Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 60 and 61: Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 67: DEL III - SPECIALUNDERVISNING I 12
Page 70 and 71: Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 96 and 97: Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 149 and 150: Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 157 and 158:
Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175:
Page 179 and 180:
Bilag A - Effektundersøgelser af s
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205:
BILAG B - METODISK TILGANG
Page 208 and 209:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 210 and 211:
Bilag B - Metodisk tilgang Skolesur
Page 212 and 213:
Bilag B - Metodisk tilgang undersø
Page 214 and 215:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 216 and 217:
Bilag B - Metodisk tilgang Opregnin
Page 218:
www.fm.dk KL Undervisningsministeri
show all

Specialundervisning i folkeskolen â€“ veje til en bedre organisering ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?