Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Bilag A – Effektundersøgelser af specialundervisning
Lærerne oplever, at de magter at tilrettelægge og gennemføre undervisningen tilfredsstillende,
men de savner formelle kvalifikationer og faglig støtte i form af supervision
eller konsulentbistand samt efteruddannelse. Lærerne evner at skabe plads til elever
med individuelle behov og til at udvikle et socialt godt samspil i klassen, selv om der
skal tages særlig hensyn.
Lærerne fokuserer ligeligt på sociale, personlighedsmæssige og faglige forhold. Lærere
i specialskoler lægger større vægt på sociale og personlighedsmæssige forhold end
lærere for elever, der modtager støtten i hjemskolen.
Lærerne er praksisorienterede i højere grad end teorifunderet i deres tilgang til undervisningen.
Kun ca. én ud af seks har en specialpædagogisk efter- eller videreuddannelse.
Lærerne efterlyser praksisrelateret supervision og rådgivning. De er skeptiske over
for teoretisk baseret ekspertviden, men vil gerne have undervisningsmæssig bistand
på det didaktiske område, samt viden om forhold af betydning for håndtering af specifikke
funktionsnedsættelser hos eleverne.
Boks A.3
Effektrelaterede resultater
• Den vidtgående specialundervisning i specialskoler vægter ikke faglig undervisning højt, men
prioriterer den personlige og sociale udvikling.
• Elevernes sociale relationer er begrænsede.
• Elever i den vidtgående specialundervisning medinddrages kun i begrænset omfang i planlægningen
af specialundervisningen.
• Lærerne i den vidtgående specialundervisning har ofte et svagt uddannelsesmæssigt fundament,
og savner især praksisrettet supervision og rådgivning.
• PPR spiller en begrænset rolle i relation til specialundervisningens forløb.
A.1.2 Specialundervisningens effekt – elevernes uddannelsesforløb efter folkeskolen,
AKF Rapport 2009, Jill Melbye
Denne analyse fra 2009 indgår i det samlede forskningsprogram om »Specialpædagogiske
indsatsformer og disses effekt« som er en del af det tværfaglige velfærdsprogram.
Analysen er gennemført af AKF i perioden 2005-2009 og omhandler unge
specialklasseelevers overgang fra skole til ungdomsuddannelse.
I analysen følges 128 elever fra 9. – 10. skoleår i specialklasser og specialskoler til to
til tre efter skolegangens afslutning. Undersøgelsen er gennemført ved spørgeskemaer
og telefoninterviews af elever og forældre. Spørgeskemaundersøgelsen rettede sig
mod de unges lærere i afgangsklasserne, besøgsinterviews omfattede 12 skoler og en
nøjere gennemgang af forløbet ved personinterview i alt 30 elever. Der deltog 25 ud
af 35 adspurgte skoler. Ca. 50 pct. af de adspurgte elever gav tilsagn om at ville deltage,
og 40 pct. af elevernes forældre besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsespopula-
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 183