Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 7. Sammenligning med andre nordiske lande
7.1.1 Institutionelle og styringsmæssige rammer for specialundervisningen i
Sverige
Den nationale regulering
Specialundervisningen i Sverige er generelt karakteriseret ved en stor grad af decentralisering
og autonomi på det lokale og udførende niveau. Af § 2 i den nationale
skolelov fra 1985, som pt. er under revision, fremgår det, at der skal tages hensyn til
elever med særlige behov i det offentlige uddannelsesvæsen, så alle elever så vidt
muligt har lige muligheder. Elever med særlige behov har således ret til specialundervisning
i henhold til den svenske skolelov, og det er skolelederen, som er ansvarlig
for dette, hvilket fremgår af kapitel 5 i grundskoleförordningen.
Det er imidlertid i høj grad op til kommunerne og skolerne, hvordan det gøres i
praksis. De enkelte kommuner kan fastsætte deres egne og mere detaljerede plan og
retningslinjer for områdets udvikling og organisering, og den nationale regulering
sætter alene en række overordnede rammer og målsætninger, gennem bl.a. skollagen
(1985), särskoleförordningen (1995), specialskoleförordningen (1995) og grundskoleförordningen
(1994). Der er med andre ord stor lokal autonomi i forhold til den
konkrete tilrettelæggelse og organisering af specialundervisningen.
I grundskoleförordningens kapitel 5 § 4 præciseres det dog, at den specialpædagogiske
støtte som udgangspunkt skal gives integreret i den almindelige klasseundervisning,
og kun i særlige tilfælde bør gives i særskilte undervisningsgrupper.
Endvidere præciseres det i kapitel 5 § 1, at det er skolelederens ansvar, at en elevs
behov for specialpædagogisk støtte bliver udredt, og at der på denne baggrund udarbejdes
en handlingsplan.
Den høje grad af økonomisk og faglig decentralisering på specialundervisningsområdet
i Sverige er kombineret med et nationalt tilsynsorgan, Skolinspektionen,
som fører tilsyn med skolerne i hele Sverige. Skolinspektionen fokuserer på, om
en række nationale og juridisk funderede kvalitetskriterier overholdes på de enkelte
skoler. Det drejer sig eksempelvis om, hvorvidt der er tilstrækkelige lærerkompetencer,
og om alle elever med særlige behov får den nødvendige støtte.
Skolverket, der er en styrelse under det svenske undervisningsministerium og som
har det overordnede ansvar for den samlede skolevirksomhed, varetog tidligere denne
opgave inden oprettelsen af Skolinspektionen i 2008. Baggrunden for oprettelsen
af en særskilt inspektionsmyndighed var et politisk ønske om at styrke tilsynsindsatsen.
Skolinspektionen tager udgangspunkt i Skolverkets råd og vejledninger ved deres
inspektioner.
Skolerne kontrolleres hvert fjerde år, og Skolinspektionen går relativt tæt på driften i
deres arbejdsmetoder og vurderinger. Det er således ikke alene den kommunale skolebestyrelses
arbejde som inspiceres, men i høj grad også den enkelte skoleleder og
148 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010