Felix Culpa. Syndefaldet og den sokratiske metode i

alle aspekter af denne fortælling, men fokusere på et enkelt punkt, der er overset i
receptionen: Den kætterske side af den fromme kardinal Hamilcar, der lader livet før
historiens begyndelse. Endelig vil jeg perspektivere til Den afrikanske Farm, hvor Blixen
reflekterer eksplicit over forholdet mellem synden og Gud.
Hedenskab og kristendom i ”Ringen”
I artiklen ”Syndefall og initiasjon. En analyse av Karen Blixens ‘Ringen’” tager Rolf
Gaasland udgangspunkt i Søndergaards læsning af ”Ringen”, som han erklærer, at han ikke
er principielt uenig i, selvom han dog vælger at lægge snittet noget anderledes: Gaaslands
artikel indeholder en analyse af, hvad han beskriver som ”Lises initiation”, og en tolkning,
der tager udgangspunkt i en binær komposition i fortællingen, med et kristent og et
hedensk initiationsritual:
Det kanskje mest oppsiktsvekkende ved det kristne ritualet i ”Ringen” [ægteskabet med Konrad] er
at det nettopp i en viss forstand ikke ser ut til å lykkes i å initiere barnet Lise til det voksne liv. Det vil
si, novellen inneholder en hel rekke indikasjoner på at Lise tar steget fra barndommen til det voksne
liv: Hun trosser foreldrenes vilje; hun flytter hjemmefra; hun blir frue i eget hus, osv. Dette steget
viser seg imidlertid ikke å være et reelt steg fra barndom til voksen. Snarere tvert i mot. I ”Ringen”
fungerer ekteskapet faktisk som en sanksjonering av barndommen. 78
Selvom Lise formelt er blevet voksen, i og med at hun har giftet sig, hænger hun stadig fast
i barndommen og i det udifferentierede, symbiotiske forhold til Konrad. Dette understøttes
i teksten af Lises selvopfattelse som en ”legende Dukke”. Gaasland mener derfor, at den
kristne syndefaldsmyte må suppleres med et hedensk indvielsesritual.
Indgangen til forståelsen af de psykologiske aspekter i initiationen finder Gaasland i den
rumænskfødte religionshistoriker Mircea Eliades bog Myten om den evige genkomst. Eliade
kombinerer initiationsritualet med psykoanalysen. Psykoanalysen har det til fælles med de
mytologiske forestillinger, at patienten også i psykoanalysen bliver opfordret til at stige ned
i det underbevidste helvede og konfrontere sine dæmoner. Ligesom initiationsritualet
rummer en symbolsk død og genfødsel, skal den psykologiske patient dø og genopstå i
mødet med sit ubevidste, for at han kan genfinde sin psykiske sundhed.
Gaasland noterer, at parallellerne til arkaiske hedenskabsritualer er mange i ”Ringen”:
For det første finder initiationen som oftest sted på et hemmeligt og helligt sted i skoven.
Dernæst følger, at neofytten (den, der skal initieres) før den symbolske død skal regrediere.
- 37 -