Felix Culpa. Syndefaldet og den sokratiske metode i

han realisere sit potentiale i den ambivalente rolle som en bevidst kejser uden klæder. Først
gennem refleksionen over den anden opnår Augustus von Schimmelmann identitet.
Identitetsproblematikken er også motor for fortællingen i ”Syndfloden over
Norderney”, hvor kardinal Hamilcars tjener Kasparsen under en syndflod har myrdet sin
herre og forklædt sig i hans tøj. Tilfældet vil, at tjener Kasparsen i kardinalens klæder
kommer til at redde en hel bondebefolkning fra katastrofen. Derved realiserer han den
kærlighed, han altid har følt til folket, og modtager folkets hyldest, men kun fordi han er
klædt ud som kardinalen. “Ikke paa Dit Ansigt, men paa Din Maske vil jeg kende Dig”,
siger Kasparsen. 115 Det er selve spillet med identiteter, der er virkeligheden, maskernes leg,
og ikke den dybere mening bag, der er identiteten.
Fortællingen “Drømmerne” rummer tre fortællinger om tre forskellige kvinder – en
revolutionær, en helgeninde og en skøge, der viser sig at være en og samme kvinde, en ikke-
identitet, det, der er tilbage af den mageløse operasangerinde Pellegrina Leoni, efter at hun
ved en ulykke på teatret har mistet sin stemme. Siden da har hun ikke levet ét liv, men
gennemlevet en lang række identiteter i en konstant flugt fra den ene maske til den næste:
“Jeg føler, […] ja, jeg er sikker paa, at alle Mennesker, hvert eneste Menneske paa Jorden,
burde være mere end een Person, da vilde de alle, ja alle, føle sig lettere om Hjertet. De
vilde faa lidt Fred i Hjertet, lidt Kommers. Er det ikke mærkeligt, at ingen Filosof har tænkt
paa dette, men at det skulde være mig, som fandt ud deraf?” siger Pellegrina Leoni. 116 Selve
navnet Pellegrina Leoni er i øvrigt sammensat, dels af peregrinus (pilgrim), der igen står i
forbindelse med falco peregrinus (vandrefalk), og leo (løve), som er det, Pellegrina forvandler
sig til til sidst, da hun, efter at være blevet afsløret, mister stemmens brug og på sit dødsleje
kun kan udtrykke sig gennem et gutturalt brøl. 117
Det er ikke for meget at sige, at Karen Blixens fortællinger er en udforskning af
identiteten, og i forlængelse heraf at de præsenterer ét langt, konsekvent brud med det
entydige identitetsprincip. Problematikken sættes i yderligere relief af, at Syv fantastiske
Fortællinger blev udgivet under pseudonymet Isak Dinesen – et pseudonym, som kun blev
afsløret mod Karen Blixens vilje.
Paradoks og sprog
Når Aristoteles i Metafysikken i forbindelse med logikkens regler beskriver
identitetsprincippet, tænker han selvfølgelig ikke på menneskelig identitet i moderne
forstand, men derimod på muligheden for at udpege og benævne et værende. I Metafysikken
- 56 -