Felix Culpa. Syndefaldet og den sokratiske metode i

Gallen-Kallela”, i Janson, Mats (red.): Comparative approaches to Nordic and European Modernisms, 2008, s.
149-176. Hans-Göran Ekman beskriver det største paradoks hos Blixen som, “at kunsten følger
moralens love men også sprænger dem” (s. 98), mens Mikkonen beskriver “Karen Blixen’s wish to
live both inside and outside the colonial system” (s. 163).
106 Badiou, Alain: “The writing of the generic” i Toscano, Alberto og Nina Power (red.): On Beckett,
Clinamen Press, 2003, s. 12 […] 15.
107 Ipsen, Max & Torben Nielsen: Paradoksale konstruktioner. Syddansk Universitetsforlag 2005, s. 170.
108 Principperne beskrives af Aristoteles i Metafysikken. Den divalente logiks principper bindes normalt
op på følgende tekststeder: Identitetsprincippet: “For that < it is so > and its being so – I mean, for
instance, that the moon is eclipsed – must be clear already; and the answer ’because it is itself’ is one
account and one cause applying to every case, to why a man is a man or a musician is a musician.
Perhaps, however, someone might answer ’because each thing is indivisible from itself, since this is
what it is to be one’” (“Metaphysics”, Bog VII, kap. 17:15 i Aristotle: Selections, Hackett 1995, s. 312-
13); Modsigelsesprincippet: “Suppose, then, that as we said at the beginning, the name signifies
something and some other thing; it follows that being a man cannot signify essentially not being man
[…] Hence it cannot be at the same time true to say that the same thing is a man and is not a man
(“Metaphysics”, Bog IV, kap. 4, 1006b, ibid., s. 255-256); og Det udelukkede tredjes princip: “It also
results that it is not necessary either to affirm or to deny. For if it is true that he is a man and not a
man, then clearly he will also be either a man nor not a man. For each of the affirmations has a
negation; and if one of the affirmations has two components, it will be opposed by one negation <
that also has two components >“
109 Hartnack, Justus: Hegels logik, C.A. Reitzel 1995, s. 30.
110 Ibid., s. 57.
111 Ibid., s. 53.
112 Hegel, G.W.F.: Philosophie der Geschicte i Werke, Bd. IX, s. 300-393.
113 Blixen, Karen: ”Vejene omkring Pisa” i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935, s. 10.
114 Blixen, Karen: ”Digteren” i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935, s. 468 […] 470.
115 Blixen, Karen: ”Syndfloden over Norderney” i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935,
s. 265.
116 Blixen, Karen: ”Drømmerne” i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935, s. 427.
117 I ”Drømmerne” siger den gamle jøde: ”[…] ’naar I engang paa den anden Side af Graven bliver
spurgt: Hvem er I? – hvad vil I da kunne svare?’” (Ibid., s. 409). Fortælleren Mira Jama siger efter at
have hørt fortællingen: ”’Ah, la la,’ sagde Mira Jama, der i sin Egenskab af Eventyrfortæller var en
udmærket og sindrig Tilhører, ’jeg har ogsaa hørt den lille Schakal, jeg har hørt den. Den gøer: ’Jeg er
ikke een lille Schakal, ikke een, jeg er mange smaa Schakaler.’” (Ibid., s. 436).
118 Stephens, Anthony: “The Paradox of the Omnipotent Narrator in the Works of Karen Blixen”, i
Neophilologus nr. 62, 1978, s. 309.
119 Ibid.
120 Ibid.
121 Ibid.
122 Blixen, Karen: ”De standhaftige Slaveejere” i Vinter-Eventyr, 1. udgave, Gyldendalske Boghandel, Nyt
Nordisk Forlag, 1942, s. 98.
123 Aristoteles: Poetikken, ovs. Niels Henningsen, DET lille FORLAG 2004, s. 71.
124 Kierkegaard, Søren [Vigilius Haufniensis]: Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i
Retning af det dogmatiske Problem om Arvesynden, Gyldendal 1960 [1844], s. 106.
125 For en solid gennemgang af den paradoksale struktur i Platons dialoger generelt og Staten i
særdeleshed se Wyller, Egil A.: ”Dialogen ‘Staten’. Form og innhold”, i Platon: Staten, Museum
Tusculanums Forlag 1999, s. 447-476.
126 Jævnfør månen, både i ”Drømmerne” og ”Skibsdrengens Fortælling”. Aage Henriksen vælger, i et af
sine mere poetiske øjeblikke, at døbe Karen Blixen ”Månefruen”, se hans essay af samme navn i
Budbringersken. Samlede essays om Karen Blixen 1952 til 2008. Gyldendal 2008.
127 Blixen, Karen: ”Sorte og Hvide i Afrika” i Andersen, Hans og Frans Lasson (red.): Blixeniana 1979,
Karen Blixen Selskabet 1979 [1938], s. 28.
128 Iliaden X; 224-490, se også Rosen, Stanley: Plato’s Symposium. New Haven: Yale University Press, 1968,
s. 24.
- 85 -