Felix Culpa. Syndefaldet og den sokratiske metode i

Noter
1 Blixen, Karen: ”Et Familieselskab i Helsingør”, i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935,
s. 300-301.
2 En af forskellene på syndefaldsmyten og de andre bibelske myter, Blixen gør brug af, er, at hvor for
eksempel nadveren er et væsentligt motiv bag ”Babettes Gæstebud”, og Noa-myten er det i
”Syndfloden over Norderney”, så er syndefaldsmyten allestedsnærværende i Blixens tekster. Hvor der
altså ikke er tale om en nadver i ”Syndfloden” eller en syndflod i ”Babette”, rummer begge fortællinger
elementer af det personlige syndefald.
3 Henriksen, Aage: Karen Blixen og marionetterne, 1. udgave, Wivel 1952, s. 8.
4 Engberg, Charlotte: Billedets ekko. Om Karen Blixens fortællinger. Gyldendal 2000, s. 72.
5 Ibid.
6 Frye, Northrop: Den store kode, Aros 1992. Den danske oversættelse indeholder et glimrende forord af
Jan Ulrik Dyrkjøb, se for eksempel s. 14-17.
7 Sørensen, Ivan Ž. & Ole Togeby: Omvejene til Pisa. En fortolkning af Karen Blixen,”Vejene omkring Pisa”.
Gyldendal 2001, s. 35.
8 Blixen, Karen: ”Ringen” i Skæbne-Anekdoter, 1. udgave, Gyldendal 1958, s. 222
9 Engberg, Charlotte: Billedets ekko. Om Karen Blixens fortællinger. Gyldendal 2000, s. 18.
10 Blixen, Karen: ”Til fire Kultegninger” i Lasson, Frans (red.): Karen Blixens Tegninger,
Rungstedlundfonden 1969 [1950], s. 26 og 28.
11 Blixen, Karen: Den afrikanske Farm, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag 1937, s. 21.
12 Blixen, Karen: ”Ringen” i Skæbne-Anekdoter, 1. udgave, Gyldendal 1958, s. 221.
13 Ibid.
14 Ibid., s. 222.
15 Ibid., s. 222-223.
16 Ibid., s. 223-224.
17 Ibid., s. 224.
18 Ibid.
19 Sammenhængen mellem frimurere og fritænkere kunne være en reference til Mozart (Tryllefløjten eller
Don Juan). Blixen hævdede, at ”Ringen” og de andre Skæbne-Anekdoter var ”spillet med lettere tone,
som en fløjte”, og den idyl, hun har malet for os, viser os rokokoens tynde fernis, der brister under
sanseligheden, som hos Mozart.
20 Blixen, Karen: En Baaltale med 14 Aars Forsinkelse, Berlingske Forlag 1953, s. 14.
21 Blixen, Karen: ”Digteren” i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935, s. 506.
22 Blixen, Karen: ”Vejene omkring Pisa” i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935, s. 33.
23 Se side 13. Fragonards mesterværk viser en ung pige, der gynger frem og tilbage mellem to mænd i et
motiv, som på en gang er paradisisk og erotisk, et typisk udtryk for rokokoens leg. ”Koket sparker
pigen i gyngen skoen af og blotter derved sit underskørt til glæde for den unge mand, halvt gemt i
busken i dette pikante optrin, hvor de erotiske undertoner blandes med rokokoens sans for den
forfinede hentydning”,
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_%C3%B8vrig_barok_og_
rokoko/Kunstnere,_franske/Jean-Honor%C3%A9_Fragonard.
24 Blixen, Karen: ”Ringen” i Skæbne-Anekdoter, 1. udgave, Gyldendal 1958, s. 225.
25 Ibid., s. 227.
26 Ibid.
27 Ibid., s. 228.
28 Blixen, Karen: ”Ringen” i Skæbne-Anekdoter, 1. udgave, Gyldendal 1958, s. 228.
29 Blixen, Karen: ”Digteren” i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935, s. 497.
30 Blixen, Karen: ”Ringen” i Skæbne-Anekdoter, 1. udgave, Gyldendal 1958, s. 228.
31 Ibid., s. 229.
32 Ibid., s. 230.
33 Ibid., s. 224.
34 Ibid., s. 230.
- 82 -