Felix Culpa. Syndefaldet og den sokratiske metode i

More documents

Recommendations

Info

Gaasland mener, at denne regressionsfase begynder, da Lise kaster sin hat for Konrads fødder, og fortsætter i den efterfølgende passage, hvor hun lader skoven afklæde sig. Da hun træder ind i lysningen, er den blød og fugtig som en livmoder, og Lise har nu ifølge Gaasland fuldendt sin regressus ad uterum (tilbagevenden til livmoderen). Denne figur er velkendt i initiationsriten, idet ”initiasjonshytten symboliserer mors skjød”. Lise træder i det pantomimiske møde med fårehyrden ind i en embryonal, sprogløs verden. Fåretyven kan ifølge Gaasland sammenlignes med den mest guddommelige skabning i forhistorisk tid, nemlig Jagtmesteren eller Dyremesteren. Hernæst følger det symbolske mord: Det forrykte og ufattelige ved knivens bevægelser kan lige så vel repræsentere oplevelsen af det første samleje som initiationens symbolske mord – som en orgasme, der også bliver kaldt petite morte. Her sættes en genfødselsproces i gang: Fåretyven rækker ud mod Lise med den samme bevægelse som den velkendte skabelsesakt fra det Sixtinske Kapel, hvor Michelangelos Gud skaber Adam. Ifølge Gaasland genopstår den initierede på den anden side af den ritualiserede død med et nytt språk eller i det minste med flere hemmelige ord, men viktigst av alt er det at ”den initierte ikke bare [er] en som er ‘født på ny’ eller ‘oppstanden’, han er også et menneske som vet, som kjenner mysteriene, som har hatt metafysiske åpenbaringer”.[19] I alminnelighet, sier Eliade, innebærer initiasjonen en trefoldig åpenbaring: Åpenbaringen av det hellige, av døden og av seksualiteten. Gaasland bemærker, hvordan Lise da også virkelig tilegner sig et nyt sprog gennem initiationen, nemlig hemmeligheden. Samtidig understreger Gaasland, at hvor Lise før var hvid, og fåretyven sort, har de under forløbet fået del i hinanden. Dette kommer ikke til udtryk som en ydre forandring af Lise, men som en indre, da hun føler, at hun har viet sig til ”hele Verdens Synd”. Lises forvandling skal ikke betragtes som noget udelukkende erotisk, men også som noget eksistentielt/åndeligt og mystisk/spirituelt. Der er imidlertid også gåder ved fortællingen, som Gaasland ikke helt kan tolke, men som han mener hidrører fra dialektikken mellem hedenskab og kristendom: For det første ligner initiationsritualet for kvinder i de hedenske kulturer ikke det, man finder i ”Ringen”. De hedenske kvinder blev initieret af ældre kvindelige ypperstepræster, og ritualet var ikke forbundet med penetration, men med menstruation. Gaasland forsøger nu at tillempe ”Ringen” til analysens standarder, og her bliver det lidt absurd, idet han mener, at problemet er, at Konrad beskæftiger sig med en (feminin) omsorgsopgave ved at holde øje - 38 -
med fårene, og at Lise tager hans plads og på den måde gennemgår det maskuline hedenske initiationsritual. Det andet problem, Gaasland finder i sin hedenskabsanalyse, er, at initiationsritualet ifølge Eliade skulle introducere neofytten til en hellig og åndelig dimension i tilværelsen og forvandle ynglingen til et voksent, helt og ansvarligt menneske. Problemet, som Gaasland ikke kan løse, er, at Lises initiation leder over i en tilstand, som frustrerer hende: Hun er blitt et mer komplett menneske, men samtidig også mer splittet og frustrert. Det paradoks som formuleres gjennom novellens binære makrokomposisjon, der det kristne ritualet kontrasteres med det ikke-kristne ritualet, kan formuleres som følger: Det kristne ritualet gir lykke, men ikke kunnskap om livets og dødens mysterier; det ikke-kristne ritualet gir kunnskap om livets og dødens mysterier, men ikke lykke. Lykke og innsikt er uforenlige variabler i ”Ringen”s univers. Dette leder – tilsyneladende – Gaasland til at opgive sin hedenskabstolkning og vende tilbage til en mere traditionel syndefaldslæsning af fortællingen: ”Ringen” synes i så måte å tematisere et sentralt dilemma i vår vestlige sivilisasjon – et dilemma som har flere arketypiske uttrykk allerede i Bibelen, eksempelvis i 1. Mosebok der Adam og Eva blir fordrevet fra Paradis etter å ha spist av kunnskapens tre. Den diskrepans, Gaasland noterer sig mellem hedenskab og kristendom, er ikke vilkårlig, men løber som en rød tråd gennem Karen Blixens forfatterskab. Den udspringer af det paradoks, der ligger i kristendommens Felix Culpa, og er grundlæggende for at forstå den måde, Karen Blixen fortolker syndefaldet på. I det følgende vil jeg forfølge denne tråd gennem et par andre Blixen-fortællinger. Simons syndefald ”Skibsdrengens Fortælling” er som ”Ringen” en ganske kort fortælling, og også denne behandler temaerne initiation og syndefald. Som i ”Ringen” står også i ”Skibsdrengens Fortælling” to unge mennesker over for hinanden, skibsdrengen Simon over for præste- datteren Nora. Vi introduceres til Simon, mens den båd, han er ombord på, er i høj sø, og han redder en falk, der har viklet sig ind i vantet. Det oprørte hav er et klassisk billede på - 39 -
Page 1 and 2: Sune de Souza Schmidt-Madsen Felix
Page 3 and 4: Indhold Abstract 4 Indledning 5 Opg
Page 5 and 6: Indledning ”Det forekom mig nu i
Page 7 and 8: været et første spadestik, basere
Page 9 and 10: kristendommen, jødedommen og islam
Page 11 and 12: Del 1: Syndefaldsmotivet i ”Ringe
Page 13 and 14: ”Ringen” Lette hvide Lammeskyer
Page 15 and 16: Lise er tilsyneladende splittet: p
Page 17 and 18: ”Gang paa Gang [er det hændt mig
Page 19 and 20: Udsnit af Michelangelo: Skabelsen a
Page 21 and 22: og Lise glider bort ”ligesaa lydl
Page 23 and 24: i lysningen. At pantomimens sprog s
Page 25 and 26: skæbne på sig, og da denne skæbn
Page 27 and 28: Hvis Adam og Isha spiser af kundska
Page 29 and 30: væsentligste pointe med artiklen e
Page 31 and 32: og dog er han jo skyldig, thi han s
Page 33 and 34: Evigheden bestandig gjennemtrænger
Page 35 and 36: Del 2: Det ondes problem: Karen Bli
Page 37: alle aspekter af denne fortælling,
Page 41 and 42: Er Simon forbryder eller helt? Det
Page 43 and 44: Ud over syndflodsberetningen fra Bi
Page 45 and 46: købet blevet fortalt, at ”Paven
Page 47 and 48: Farm er én lang beskrivelse af ”
Page 49 and 50: HELE KAREN BLIXENS FORFATTERSKAB er
Page 51 and 52: positioner”, og ”forbundet med
Page 53 and 54: 2) Modsigelsesprincippet, der tilsi
Page 55 and 56: negationstænkning og den paradoksa
Page 57 and 58: uger Aristoteles månen som eksempe
Page 59 and 60: Aristoteles) opererer med de centra
Page 61 and 62: til sidst at ende i et grænseland,
Page 63 and 64: sammen med Odysseus sniger sig ind
Page 65 and 66: Del 4: Tavsheden, fortællersken og
Page 67 and 68: og nå frem til svaret selv. Selv s
Page 69 and 70: falmede, blegede blodspor på lagne
Page 71 and 72: ”Det ubeskrevne Blad” er på en
Page 73 and 74: Der Erzähler - so vertraut uns der
Page 75 and 76: Dukkeføreren i ”Digteren” er j
Page 77 and 78: møder fåretyven, forstår hun, hv
Page 79 and 80: Anvendt litteratur Aristoteles: Poe
Page 81 and 82: Lovejoy, Arthur O.: ”Milton and t
Page 83 and 84: 35 Ibid., s. 225. 36 Ibid., s. 226.
Page 85 and 86: Gallen-Kallela”, i Janson, Mats (
Page 87: 147 Ibid., s. 155. 148 Ibid., s. 15

Felix Culpa. Syndefaldet og den sokratiske metode i

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?