Felix Culpa. Syndefaldet og den sokratiske metode i

More documents

Recommendations

Info

Nordisk Forlag, 1942, s. 14. 74 Blixen, Karen: ”Sorte og Hvide i Afrika” i Andersen, Hans og Frans Lasson (red.): Blixeniana 1979, Karen Blixen Selskabet 1979 [1938], s. 29. 75 Kierkegaard, Søren [Vigilius Haufniensis]: Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske Problem om Arvesynden, Gyldendal 1960 [1844], s. 127-128. 76 Ibid., s. 79. 77 Ibid., s. 77. 78 Gaasland, Rolf: “Syndefald og initiasjon. En analyse av Karen Blixens ‘Ringen’” i Nordlit – Arbeidstidsskrift i litteratur og kultur nr. 3, Universitetet i Tromsø 1998. Alle referencer stammer fra den digitale udgave af Gaaslands tekst (www.hum.uit.no/nordlit/) og er uden sidetal. 79 Referencerne til dette er legio, her skal kun gives en enkelt: Robert Cummings kommentarer til Jan van Eycks Arnolfins bryllup [1434], i Verdenskunst 1995, s. 14. 80 Blixen, Karen: ”Skibsdrengens Fortælling” i Vinter-Eventyr, 1. udgave, Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag, 1942, s. 14. 81 Ibid., s. 18. 82 Pahuus, Mogens: Karen Blixens livsfilosofi. En fortolkning af forfatterskabet. Aalborg Universitet 1995, s. 37- 38. 83 Henriksen, Aage: ”Portræt” i Budbringersken. Samlede essays om Karen Blixen 1952 til 2008. Gyldendal 2008 [1965], s. 88. 84 Blixen, Karen: ”Skibsdrengens Fortælling” i Vinter-Eventyr, 1. udgave, Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag, 1942, s. 14. 85 Ibid., side 14 […] 15 […] 16 […] 17. 86 Jævnfør legenden om Skt. Sunniva, Den Katolske Kirke i Danmarks Helgenleksikon, http://www.katolsk.dk/2241/ 87 Blixen, Karen: ”Skibsdrengens Fortælling” i Vinter-Eventyr, 1. udgave, Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag, 1942, s. 14. 88 Ibid., s. 17. 89 Jævnfør http://www.catholic-saints.info/catholic-symbols/falcon-christian-symbol.htm 90 Blixen, Karen: ”Skibsdrengens Fortælling” i Vinter-Eventyr, 1. udgave, Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag, 1942, s. 18. 91 Alle historierne – også den korteste – rummer imidlertid den samme ironiske dobbelthed: ”[…] i Ægypten, i den store Pyramides trekantede Skygge, sagde Sct. Joseph, medens Æslet græssede, til den Hellige Jomfru: ’Oh, mit søde, lille Hjerte, kunde du ikke bare et Øjeblik lukke Øjnene og tænke dig, at jeg var den Helligaand?’” Blixen, Karen: ”Syndfloden over Norderney” i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935, s. 262. 92 Ibid., s. 181. 93 Ibid., s. 177 […] 178. 94 Ibid., s. 179. 95 Ibid., s. 269. 96 Ibid., s. 182. 97 Ibid., s. 183. 98 Ibid. 99 Ibid., s. 182. 100 For en grundigere behandling af historien om Joachim af Flora, se: Gould, Warwick & Marjorie Reeves: Joachim of Fiore and the Myth of the Eternal Evangel in the Nineteenth and Twentieth Centuries, Oxford University Press, 2002. 101 Den groteske kontrovers omkring Barack Obama opstod på baggrund af Times-journalisten Richard Owens artikel ”Medieval monk hailed by Barack Obama was a heretic, says Vatican” (27. marts 2009) og eksploderede på forskellige radikale kristne blogs. 102 Blixen, Karen: Den afrikanske Farm, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag 1937, s. 301. 103 Ibid., s. 299. 104 Ibid., s. 26. 105 For andre studier af det paradoksale i Blixens tekster, se blandt andre Ekman, Hans-Göran: Karen Blixens paradoxer. Om sju romantiske berättelser, Den afrikanske farmen och Vintersagor , 2002, samt Mikkonen, Kai: ”The Artificial in Africa. Africanist Paradoxes of Word and Image in Blixen and - 84 -
Gallen-Kallela”, i Janson, Mats (red.): Comparative approaches to Nordic and European Modernisms, 2008, s. 149-176. Hans-Göran Ekman beskriver det største paradoks hos Blixen som, “at kunsten følger moralens love men også sprænger dem” (s. 98), mens Mikkonen beskriver “Karen Blixen’s wish to live both inside and outside the colonial system” (s. 163). 106 Badiou, Alain: “The writing of the generic” i Toscano, Alberto og Nina Power (red.): On Beckett, Clinamen Press, 2003, s. 12 […] 15. 107 Ipsen, Max & Torben Nielsen: Paradoksale konstruktioner. Syddansk Universitetsforlag 2005, s. 170. 108 Principperne beskrives af Aristoteles i Metafysikken. Den divalente logiks principper bindes normalt op på følgende tekststeder: Identitetsprincippet: “For that < it is so > and its being so – I mean, for instance, that the moon is eclipsed – must be clear already; and the answer ’because it is itself’ is one account and one cause applying to every case, to why a man is a man or a musician is a musician. Perhaps, however, someone might answer ’because each thing is indivisible from itself, since this is what it is to be one’” (“Metaphysics”, Bog VII, kap. 17:15 i Aristotle: Selections, Hackett 1995, s. 312- 13); Modsigelsesprincippet: “Suppose, then, that as we said at the beginning, the name signifies something and some other thing; it follows that being a man cannot signify essentially not being man […] Hence it cannot be at the same time true to say that the same thing is a man and is not a man (“Metaphysics”, Bog IV, kap. 4, 1006b, ibid., s. 255-256); og Det udelukkede tredjes princip: “It also results that it is not necessary either to affirm or to deny. For if it is true that he is a man and not a man, then clearly he will also be either a man nor not a man. For each of the affirmations has a negation; and if one of the affirmations has two components, it will be opposed by one negation < that also has two components >“ 109 Hartnack, Justus: Hegels logik, C.A. Reitzel 1995, s. 30. 110 Ibid., s. 57. 111 Ibid., s. 53. 112 Hegel, G.W.F.: Philosophie der Geschicte i Werke, Bd. IX, s. 300-393. 113 Blixen, Karen: ”Vejene omkring Pisa” i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935, s. 10. 114 Blixen, Karen: ”Digteren” i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935, s. 468 […] 470. 115 Blixen, Karen: ”Syndfloden over Norderney” i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935, s. 265. 116 Blixen, Karen: ”Drømmerne” i Syv fantastiske Fortællinger, 1. udgave, C.A. Reitzel 1935, s. 427. 117 I ”Drømmerne” siger den gamle jøde: ”[…] ’naar I engang paa den anden Side af Graven bliver spurgt: Hvem er I? – hvad vil I da kunne svare?’” (Ibid., s. 409). Fortælleren Mira Jama siger efter at have hørt fortællingen: ”’Ah, la la,’ sagde Mira Jama, der i sin Egenskab af Eventyrfortæller var en udmærket og sindrig Tilhører, ’jeg har ogsaa hørt den lille Schakal, jeg har hørt den. Den gøer: ’Jeg er ikke een lille Schakal, ikke een, jeg er mange smaa Schakaler.’” (Ibid., s. 436). 118 Stephens, Anthony: “The Paradox of the Omnipotent Narrator in the Works of Karen Blixen”, i Neophilologus nr. 62, 1978, s. 309. 119 Ibid. 120 Ibid. 121 Ibid. 122 Blixen, Karen: ”De standhaftige Slaveejere” i Vinter-Eventyr, 1. udgave, Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag, 1942, s. 98. 123 Aristoteles: Poetikken, ovs. Niels Henningsen, DET lille FORLAG 2004, s. 71. 124 Kierkegaard, Søren [Vigilius Haufniensis]: Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske Problem om Arvesynden, Gyldendal 1960 [1844], s. 106. 125 For en solid gennemgang af den paradoksale struktur i Platons dialoger generelt og Staten i særdeleshed se Wyller, Egil A.: ”Dialogen ‘Staten’. Form og innhold”, i Platon: Staten, Museum Tusculanums Forlag 1999, s. 447-476. 126 Jævnfør månen, både i ”Drømmerne” og ”Skibsdrengens Fortælling”. Aage Henriksen vælger, i et af sine mere poetiske øjeblikke, at døbe Karen Blixen ”Månefruen”, se hans essay af samme navn i Budbringersken. Samlede essays om Karen Blixen 1952 til 2008. Gyldendal 2008. 127 Blixen, Karen: ”Sorte og Hvide i Afrika” i Andersen, Hans og Frans Lasson (red.): Blixeniana 1979, Karen Blixen Selskabet 1979 [1938], s. 28. 128 Iliaden X; 224-490, se også Rosen, Stanley: Plato’s Symposium. New Haven: Yale University Press, 1968, s. 24. - 85 -
Page 1 and 2:
Sune de Souza Schmidt-Madsen Felix
Page 3 and 4:
Indhold Abstract 4 Indledning 5 Opg
Page 5 and 6:
Indledning ”Det forekom mig nu i
Page 7 and 8:
været et første spadestik, basere
Page 9 and 10:
kristendommen, jødedommen og islam
Page 11 and 12:
Del 1: Syndefaldsmotivet i ”Ringe
Page 13 and 14:
”Ringen” Lette hvide Lammeskyer
Page 15 and 16:
Lise er tilsyneladende splittet: p
Page 17 and 18:
”Gang paa Gang [er det hændt mig
Page 19 and 20:
Udsnit af Michelangelo: Skabelsen a
Page 21 and 22:
og Lise glider bort ”ligesaa lydl
Page 23 and 24:
i lysningen. At pantomimens sprog s
Page 25 and 26:
skæbne på sig, og da denne skæbn
Page 27 and 28:
Hvis Adam og Isha spiser af kundska
Page 29 and 30:
væsentligste pointe med artiklen e
Page 31 and 32:
og dog er han jo skyldig, thi han s
Page 33 and 34: Evigheden bestandig gjennemtrænger
Page 35 and 36: Del 2: Det ondes problem: Karen Bli
Page 37 and 38: alle aspekter af denne fortælling,
Page 39 and 40: med fårene, og at Lise tager hans
Page 41 and 42: Er Simon forbryder eller helt? Det
Page 43 and 44: Ud over syndflodsberetningen fra Bi
Page 45 and 46: købet blevet fortalt, at ”Paven
Page 47 and 48: Farm er én lang beskrivelse af ”
Page 49 and 50: HELE KAREN BLIXENS FORFATTERSKAB er
Page 51 and 52: positioner”, og ”forbundet med
Page 53 and 54: 2) Modsigelsesprincippet, der tilsi
Page 55 and 56: negationstænkning og den paradoksa
Page 57 and 58: uger Aristoteles månen som eksempe
Page 59 and 60: Aristoteles) opererer med de centra
Page 61 and 62: til sidst at ende i et grænseland,
Page 63 and 64: sammen med Odysseus sniger sig ind
Page 65 and 66: Del 4: Tavsheden, fortællersken og
Page 67 and 68: og nå frem til svaret selv. Selv s
Page 69 and 70: falmede, blegede blodspor på lagne
Page 71 and 72: ”Det ubeskrevne Blad” er på en
Page 73 and 74: Der Erzähler - so vertraut uns der
Page 75 and 76: Dukkeføreren i ”Digteren” er j
Page 77 and 78: møder fåretyven, forstår hun, hv
Page 79 and 80: Anvendt litteratur Aristoteles: Poe
Page 81 and 82: Lovejoy, Arthur O.: ”Milton and t
Page 83: 35 Ibid., s. 225. 36 Ibid., s. 226.
Page 87: 147 Ibid., s. 155. 148 Ibid., s. 15
show all

Felix Culpa. Syndefaldet og den sokratiske metode i

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?