Felix Culpa. Syndefaldet og den sokratiske metode i

negationstænkning og den paradoksale fremstilling af syndefaldet og eksistensen, som man
finder hos både Kierkegaard og Blixen.
Negation og identitet
I ”Skibsdrengens Fortælling” og ”Ringen” bliver hovedpersonernes identitet vendt på
hovedet, og karaktererne må indoptage deres egen negation for at blive hele mennesker –
den dydige Lise må være utro, den omsorgsfulde Simon må blive morder. I Syv fantastiske
Fortællinger, der på mange måder er mere eksplicit i sin symbolik end Blixens senere
fortællinger, beskrives identitetsbruddene mere markant. For eksempel i fortællingen
”Vejene omkring Pisa”, hvor Blixen leger ironisk med identitetsforvirringen:
Hovedpersonen Augustus von Schimmelmann møder blandt andre en impotent prins med
navnet Potentziani, en gammel, skaldet greve, der viser sig at være en gammel, skaldet
grevinde, og en smuk ung mand, som viser sig at være en smuk ung kvinde.
Identitetsproblematikken og dens relation til sandhedsbegrebet sættes i scene af Augustus
von Schimmelmann på bogens første sider, hvor Schimmelmann beskriver, hvordan han
har kigget i spejle for at finde sandheden om sig selv. 113 Senere dukker Augustus op i
fortællingen ”Digteren”, hvor han tilsyneladende har fundet en ironisk fred i sit eget
spejlbillede, i den måde omverdenen betragter ham på:
Nu paa det sidste havde han anerkendt sin Livslykke paa anden Vis, ikke saadan, som han selv saa
den, men i Genspejling, saaledes som den tog sig ud for andre. […] Som Kejseren i Fortællingen om
Kejserens nye Klæder skred han værdigt gennem Livet, som i en evigt varende stor Procession, en
imponerende Figur paa alle Maader, undtagen maaske i sine egne Øjne. Han nærede ingen større
Illusioner, hvad dette hans System angik, men det fungerede dog ikke daarligt, og i de sidste fem Aar
havde han været lykkeligere end før. 114
Augustus finder en reflekteret identitet og beskrives i denne fortælling som smuk, mens
han i ”Vejene omkring Pisa” beskrives som ikke-smuk. Augustus har inkorporeret barnets
stemme, der i eventyret gør kejseren latterlig. Kejser Augustus rummer således både den
indbildske kejser og dennes negation (barnet) i sin paradoksale identitet. I Syv fantastiske
Fortællinger forsøger Augustus gennem spejle, venskab og ægteskab at spejle sig selv og
dermed finde sandheden om sig selv. Men først da han i forbindelse med en
marionetkomedie erkender sin egen identitet som en rolle og livet som teatrum mundi, kan
- 55 -