Felix Culpa. Syndefaldet og den sokratiske metode i
Felix Culpa. Syndefaldet og den sokratiske metode i
Felix Culpa. Syndefaldet og den sokratiske metode i
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
sagt, ikke engang om han var Komediedigter, vil mene at jeg snakker hen i Vejret <strong>og</strong> holder<br />
Foredrag om ligegyldige Ting.” 131<br />
Den seriokomiske genre er interessant i forhold til Blixens værker, der ellers er ganske<br />
vanskelige at genrebestemme. Traditionelle eventyr er de ikke, romaner ej heller <strong>og</strong> heller<br />
ikke noveller. I Mulm, Stråler <strong>og</strong> Latter forsøger Robert Langbaum at kategorisere Blixens<br />
tekster som tragikomiske i overensstemmelse med <strong>den</strong> romantiske myte om syndefaldet <strong>og</strong><br />
i modsætning til de to andre store genrer, komedien <strong>og</strong> tragedien. Langbaum sammenligner<br />
Paradisets uskyldstilstand med de pastorale komedier. Så indtræder syndefaldet (<strong>den</strong><br />
tragiske erfaring) <strong>og</strong> endelig en genvun<strong>den</strong> uskyld i det tragikomiske, paradoksale <strong>Felix</strong><br />
<strong>Culpa</strong>. Dette paralleliserer Langbaum med Blixens fortællinger, som han hævder, hverken<br />
er at opfatte som tragiske eller komiske, men med et syn, der opfatter historien ”hverken<br />
som tragisk eller komisk, men som forunderlig”. 132<br />
Sporet bliver yderligere interessant, fordi Peter Brooks i ”The text of Muteness”<br />
overvejer at genrebestemme tavshe<strong>den</strong>. Brooks spekulerer på, om de forskellige dramatiske<br />
former har hver deres korresponderende manglende sans. Han knytter blindhe<strong>den</strong> til<br />
tragedien, fordi <strong>den</strong> l<strong>og</strong>isk opbyggede tragedie handler om indsigt <strong>og</strong> oplysning, <strong>og</strong> knytter<br />
døvhe<strong>den</strong> til komedien, fordi <strong>den</strong> behandler kommunikationsproblemer, misforståelser <strong>og</strong><br />
deres konsekvenser. Hvor blindhe<strong>den</strong> <strong>og</strong> døvhe<strong>den</strong> er relativt lette at placere, er det<br />
vanskeligere med stumhe<strong>den</strong>, skriver Brooks:<br />
The uses of muteness are perhaps more problematical, it’s symbolic value more difficult to establish.<br />
Yet it appears pervasive enough to warrant a place in a typol<strong>og</strong>y and to call for semantic analysis. 133<br />
Brooks sætter dernæst stumhe<strong>den</strong> i forbindelse med melodramaet, som han igen sætter i<br />
forbindelse med pantomimen, men jeg vil hævde, at det er mere nærliggende at sætte <strong>den</strong> i<br />
forbindelse med det seriokomiske. 134 I <strong>den</strong> næste del vil jeg gå i dyb<strong>den</strong> med <strong>den</strong> <strong>sokratiske</strong><br />
<strong>metode</strong> <strong>og</strong> tavshe<strong>den</strong>, <strong>og</strong> forsøge at danne bro herfra <strong>og</strong> til <strong>Felix</strong> <strong>Culpa</strong>.<br />
- 64 -