Organised Crime & Crime Prevention - what works? - Scandinavian ...

Erik Terp Jensen, Politiassessor
Politimesteren i Grønland
Boks 1006, 3900 Nuuk, Grønland
NSfK’s 40. forskerseminar, Espoo, Finland 1998
Den seneste kriminalitetsudvikling i Grønland
Generelt om politimesterembedet i Grønland
Grønland er en selvstændig politikreds i rigsfællesskabet. Den er, som de øvrige 55 kredse i
Danmark, underlagt Rigspolitichefen og Justitsministeriet. Kredsen er opdelt i 18 distrikter
med hver sin politistation. Ved udgangen af 1997 bestod politistyrken af i alt 112 polititjenestmænd,
hvoraf 22 var udsendte.
Politimesteren har sit embede i Nuuk. Han er ansvarlig for den overordnede administration og
anklagevirksomhed i samtlige politidistrikter samt administrationen af de 3 anstalter for domfældte.
Grønland havde pr. 1. januar 1997 i alt 55.971 indbyggere (befolkningstallet i Danmark
udgjorde pr. samme dato 5.2 mill. indbyggere). Heraf boede 81% eller 45.351 indbyggere i
landets 17 byer og knap 17,5% eller 9.770 indbyggere i landets 59 bygder. De tre største byer
er Nuuk med 13.300 indbyggere, Sisimiut med 5.364 og Ilulissat med 4.634 indbyggere.
Grønlands Kriminallov
Grønlands Kriminallov er væsentlig forskellig fra f.eks. den danske straffelov, idet kriminallovens
hovedsigte er at føre den dømte tilbage i samfundet og ud af kriminalitet ved foranstaltninger,
som normalt ikke omfatter frihedsberøvelse i traditionel forstand. Af samme
grund indeholder kriminalloven ikke stafferammer, idet det forudsættes, at hver enkelt sag
afgøres konkret. De normale sanktioner er bøde, betinget dom, dom til forsorg og anbringelse
i anstalt. Den sidste foranstaltning indebærer i langt de fleste tilfælde alene ophold i anstalt
udenfor normal arbejdstid.
Udgangspunktet om, at hver enkelt sag afgøres konkret fraviges indenfor en række særlovsområder,
hvor foranstaltningen - typisk bøde - udmåles ud fra mere generelle principper og
dermed får karakter af en mere takstmæssig afgørelse. Dette gælder navnlig overtrædelser af
lov om euforiserende stoffer, færdselsloven og arbejdsmiljøloven.
I hver by findes en kredsret. Kredsdommeren er lægdomer, som under medvirken af to domsmænd
behandler alle sager. Anklageren er politimand, og besidderen (forsvareren) er heller
ikke jurist. Ankeinstans er Grønlands Landsret i Nuuk, der ledes af en landsdommer, som skal
opfylde de i Danmark gældende betingelser for at blive dommer. I landsreten møder anklagemyndigheden
ved en jurist, ligesom besidderen som udgangspunkt er jurist.
Der er i 1994 nedsat en Retsvæsenkommission, som bl.a. har til opgave at revidere den
grønlandske kriminal- og retsplejelov, ligesom den skal opstille de fordele og ulemper som
måtte være forbundet med at Grønland hjemtager rets- og politiområdet. Kommissionens
beretning forventes at foreligge ved udgangen af 1999.
99