Muligheder og barrierer - Social
Muligheder og barrierer - Social
Muligheder og barrierer - Social
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4.4 <strong>Muligheder</strong> <strong>og</strong> <strong>barrierer</strong> for deltagelse I: De faglige universer<br />
I dette afsnit ser vi nærmere på de situationer hvori læringen foregår. I vores optik<br />
foregår læring som beskrevet i indledningen gennem legitim (perifer) deltagelse i<br />
praksisfællesskaber. I en uddannelse er det lærere <strong>og</strong> elever der sammen skaber<br />
praksisfællesskabet inden for de rammer loven sætter. De er med til at sætte både<br />
de eksplicitte <strong>og</strong> de implicitte regler for samarbejdet. Læring foregår i denne forståelse<br />
i et praksisfællesskab, <strong>og</strong> det at lære drejer sig således om såvel de sociale<br />
som de faglige relationer man indgår i, <strong>og</strong> hvordan disse er konstrueret. Deltagelsen<br />
har mange grader, fra at lytte <strong>og</strong> med egen holdning give udtryk for billigelse af eller<br />
afstandtagen fra det der foregår, til at tage del <strong>og</strong> være med til at sætte dagsordenen<br />
i faglige udvekslinger, debatter <strong>og</strong> diskussioner.<br />
Det er vigtigt at der skabes mulighed for at bevæge sig fra en legitim til en mere <strong>og</strong><br />
mere central position i forhold til den kernefaglighed der kendetegner de respektive<br />
uddannelser. I det optimale praksisfællesskab skabes der flere forskellige muligheder<br />
for deltagelse således at elever kan indgå i fællesskabet på forskellige måder <strong>og</strong><br />
niveauer. Samtidig skabes der <strong>og</strong>så forskellige <strong>barrierer</strong> for deltagelse. Det kan være<br />
kammerater der sætter dagsordenen i gruppearbejdet <strong>og</strong> ikke lader andre komme til;<br />
det kan være læreren der via ironi eller anden specifik jargon distancerer sig fra eleverne,<br />
eller det kan være specifikke sociokulturelle forforståelser i pensum som for<br />
den indforståede er ’naturlige’ <strong>og</strong> derfor ofte ’usynlige’, men som for den udenforstående<br />
bliver en barriere.<br />
4.4.1 Faglige universer<br />
De erhvervsrettede uddannelsesforløb indvandrere <strong>og</strong> flygtninge møder efter<br />
Danskuddannelse 2, kan forstås som faglige universer sammensat af mange delfagligheder.<br />
Disse delfagligheder kan være konstrueret på mange måder: teoriundervisning<br />
i et konkret <strong>og</strong> veldefineret stof som fx b<strong>og</strong>føring eller praktisk arbejde i værkstedet,<br />
traditionel katederundervisning eller projektarbejde i grupper hvor gruppen selv<br />
skal definere niveau <strong>og</strong> sværhedsgrad <strong>og</strong> selv føre l<strong>og</strong>b<strong>og</strong> over processen. Faget Dansk<br />
kan enten have en faglig relevans i forhold til uddannelsen eller være af bredere<br />
almendannende karakter. Disse forskellige måder at organisere fagligheden på giver<br />
strukturelt forskellige muligheder <strong>og</strong> <strong>barrierer</strong> for at deltage i det konkrete praksisfællesskab<br />
<strong>og</strong> dermed for at lære. Det har derfor været vigtigt for undersøgelsen at<br />
identificere <strong>og</strong> analysere så mange forskellige organiseringer som muligt. I det følgende<br />
eksemplificerer vi disse med materiale fra vores indsamlede observationer <strong>og</strong><br />
ser på de muligheder <strong>og</strong> <strong>barrierer</strong> der er til stede i hvert eksempel. Vi skal her minde<br />
om at ’<strong>barrierer</strong>’ ikke skal forstås som bevidst opsatte forhindringer, men som struk-<br />
105