Muligheder og barrierer - Social

Ifølge en socialt forankret læringsteori ses læring som et resultat af et samspil og
samarbejde mellem individer i aktive praksisfællesskaber. Det kan være et samarbejde
mellem nybegynderen og eksperten, hvor nybegynderen netop i interaktionen
lærer gennem et løbende stilladsbyggeri – scaffolding – med den der ved eller kan
mere. Eller det kan være samarbejdet om et fælles problemløsningsarbejde med
ligestillede.
Netop problemløsningsmomentet er centralt i en kognitiv læringsforståelse, hvor
kontinuerte hypotesedannelses- og hypoteseafprøvningsprocesser driver læringsprocessen
fremad. Gennem et samspil mellem induktive, deduktive og analogidannende
processer opbygger den lærende faglig og sproglig viden og kunnen.
En del af denne videnstilegnelse kan ske gennem ubevidste processer, men for en stor
del vil det være nødvendigt at den lærende har bevidst fokus på det der skal tilegnes
– hvad enten det drejer sig om faglig viden/kunnen eller sproglig viden/kunnen.
Inden for sprogtilegnelse taler man om sproglig opmærksomhed som forudsætning for
læring.
Konsekvenserne af et sociokognitivt læringssyn er at man lærer bedst og mest i aktive
praksisfællesskaber hvor arbejdsopgaverne giver mulighed for fælles problemløsningsprojekter,
og hvor hver enkelt har anledning til fokuseret opmærksomhed – herunder
sproglig opmærksomhed. Nøglebegreber er fx kollektive læringsrum, kooperativ
læring og problembaserede arbejdsopgaver.
1.8.5 Sprogsyn
Sproget er et redskab til kommunikation og interaktion – et unikt instrument til såvel
mundtlig som skriftlig udveksling. Og noget af det der driver fremmed- og andetsprogstilegnelsen
frem, er præcis behovet for at komme til at kommunikere om noget
med nogen – mundtligt eller skriftligt.
Sprog er også et redskab vha. hvilket vores sociale og kulturelle verden igen og igen
beskrives, vurderes og reproduceres. De måder vi vælger at bruge sproget på,
afhænger af hvilke roller vi har, og hvilke magtkonstellationer vi indgår i.
Kontekstuelle faktorer på både mikro- og makroniveau har indflydelse på sproget, og
sproget har modsat indflydelse på de situerede og de overordnede kontekster.
Sproget får således sin betydning via de kontekster det indgår i, og sproget er også
med til at skabe verden.
Sproget er således et funktionelt kommunikationsredskab, og sprogtilegnelsen er styret
af eller drives frem af kommunikationsbehovet.
En forestilling om sprog som noget der alene vedrører ord, bøjninger og rækkefølger
29